Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
føltes disse composita som sammensatte ikke med
verbalsubstantiver, men med de til grund for disse liggende verbers
præsensstammer - hvilke altsaa for sprogfølelsen kom til at
staa som prædikat til det som subjekt fungerende slutningsled
- og efter denne opfatning dannedes fortvæk nye compp.,
uden at noget korresponderende abstractum nogensinde
behøver at have existeret. Derimod kunde en saadan omtydning
ei finde sted, hvor rodstavelsen er kort; *spyri- (cf. glefi-)
kunde ikke forstaaes som præsensstamme af spyr ja: disse
compp. blev saaledes uden holdepunkt, de blev formelt
Uforstaaelige; derfor dannedes ingen nye af denne art, og de
(eventuelt) existerende gik tabt.
Den i det foregaaende fremstillede anskuelse, som jeg
havde tilegnet mig før læsningen af Osthoffs bog Das verbum
in der nominalcomposition, strider i et væsentligt punkt mod
den af denne forsker givne udledning: Osthoff gaar nemlig
ud fra ya-nomina som hovedstokken i disse sammensætningers
begyndelsesled. Denne antagelse synes mig af følgende grunde
mindre tiltalende. Allerede i oht. kan man ikke uden tvang
undgaa at henføre compp. som heß-hanna, kiti-hunt, seli-lant,
senti-puah, screcchi-zun, weri-burg, Weli-man, Resti-berc til
verbal-nomina p aa -mi-: hem, lein, (fur-)seU(n), (fir-)santi, (nidar-, ff afh)-)
screcchi, werl, weM, restífn), hvad der ogsaa sees at have gjort
nævnte forfatter noget betænkelig. Men først i oldn. viser
sig ret tydelig vanskeligheden ved at slippe ud med
ansættelsen af y«- (yø-)stammer og fordelen ved at lægge
Im-stam-merne til grund for forklaringen af denne kompositionsklasse.
Ti medens her den første antagelse intet forklarer, lader den
sidste intet uforstaaét: det bliver efter Osthoffs derivation
mindre begribeligt, hvorfor det oldnorske sprog ingen compp.
besidder af korte stammer, da jo disse isaafald ganske lod
sig opfatte som verbale præsensstammer (af formen *spyr-, cf.
her-, hel-)] videre kaster vor tydning et klart lys over det
factum, at det aabenbart er disse compp., der har banet veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
