Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De norsk-islandske Bibeloversættelser fra 13de og 14de Aarhundrede og Biskop Brandr Jónsson (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Udeladelsen af h for l og r og saaledes vise vedkommende Bogs
norske Oprindelse. Men netop det samme kan paavises for den
ældste Bibeloversættelse, f. Ex. 3516 Sva sem vér (h)/yddum Moysi
medan hann /ifde (Sicut obedivimus in cunctis Moysi; mærk at
medan han lifdi kun er tilsat for at faa Stavrim).
36735 kvaðvs (h)ræðaz’ góðs ræiði ef þeir ryfi þann frið er
þeir Æófðv svarit i Æans nafni (Juravimus illis in nomine Domini
dei Israel et idcirco non possumus eos contingere).
41112 einn leo grimmr oc graðogr þo at vngr veri (h)rædiliga
remiandi (catnlns leonis sævus et rngiens).
Er man først bleven opmærksom p aa dette Forhold, vil det
være let forstaaelige, at Oversætteren saa hyppigt i Bibeltexten
indfører Udtryk fra norske sociale og politiske Forhold f. Ex.
leiðangr ok lyðskylldir, ármenn (tribuni), reiðskjóte (quadrigæ),
undirskemma, klefi, lopthus; S. 443 Málstofa Samuels
(solarium); S. 517 lögmenn om Dommere; utlegð, utlagi, utlaga-þræl
om landsforviste o. s. v.
II. Commentaren til Genesis og halve Exodus
findes kun i Recensionerne B og A fra Midten og 2den Halvdel af
14de Aarhundrede. Den er komponeret "eptir fyrirsogn Hakonar
konungs" (S. l og 54), hvilket i Prologen nærmere forklares derhen
at Kong Haakon Msgnussøn - efter at have ladet oversætte "hellige
Mænds Blomst" (o: en Samling Helgenlegender) til Oplæsning i
Hirden p aa Helgenernes Festdage - havde ladet forfatte en
Bearbeidelse af selve Bibelen "til Oplæsning paa de Søndage og andre
Festdage, som ikke er indviede til Helgener, men til Gud selv".
Bearbeidelsen er gjort dels efter Genesis og Exodus, dels "efter
andre Bøger saasom Scolastica historia og Speculum historiale".
Dette Udsagn maa vistnok forstaaes lige efter Ordene at de "andre
Bøger" er fornemmelig (men ikke udelukkende) "Historia scholastica"
og "Speculum historiale", thi ved Siden af disse Hovedkilder findes
ogsaa andre Kilder benyttede saasom Isidorus af Sevillas Etymologica,
Augustinus "de civitate dei" og Bibelkommentarer samt forskjellige
Prædikensamlinger1. Samlingen er vistnok oprindelig inddelt efter
de Søndage i Kirkeaaret, hvorpaa der skulde holdes Oplæsning,
’thi S. 48 begynder en Homilie "om 9 Ugers Fasten", Uddrag fra
t I dette Arkiv III, 181 har Groth paavist, at Stedet S. 9822 er laant
fra Vincentius’s Speculum naturale, ikke som man kunde vente fra
Speculum historiale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
