Arkiv for/för nordisk filologi / Første Bind. 1883 / 117 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk (M. Nygaard) - - Oversigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udsagn, sættes i konj. Anm. 2 er for at. § 41. Spørgende bisætninger efter
omstændighederne i konj. eller indikativ. § 42. Konjunktiv sættes
efter verber og udtryk, som betegner „prøve, forsøge, raadslaa om“ o. s. v.;
præs. konj. om nutid, imperf. om fortid; det fremtidige i regelen ikke
udtrykkelig betegnet. Anm. 1. Sjelden indikativ efter saadanne verber.
Anm. 2. munu i disse spørgesætninger forat betegne tvil eller uvished.
§ 43. Konjunktiv sættes fremdeles efter verber og udtryk, som betyder at
„spørge“. Anm. 1. munu i disse spørgesætninger. Anm. 2. Ikke sjelden
indikativ efter verberne „at spørge“. § 44. Efter udsagnsverber sættes
spørgende bisætninger i lighed med at-sætninger i konjunktiv eller indikativ.
Anm. 1. munu i disse spørgesætninger. Anm. 2. Efter biðja spørgesætn.
med ef istedetfor at-sætning. Anm. 3. Efter meningsverber kan
unøiagtig forekomme spørgende bisætn. i konj. § 45 a). I alle andre tilfælde
sættes den spørgende bisætning i indikativ, b). Navnlig efter verber og
udtryk, som betegner iagttagelse, kundskab, erfaring o. s. v.
Anm. 1. Stundom konjunktiv i spørgesætninger efter dis:e verber, idet de
opfattes med betydning af „prøve, undersøge“. Anm. 2. I den spørgende
bisætning potential, hypothetisk, dubitativ konj. o. s. v. Anm. 3. Konj.
efter ef i betydn. „om maaske“.

IV. Adjektiviske bisætninger (relativsætninger). § 46-48.

§ 46. Relativsætninger i indikativ, naar de udtrykker en
bestemmelse ved en enkelt eller enkelte gjenstande. § 47. Konjunktiv i
generaliserende relativsætninger efter nægtende, spørgende eller
opfordrende hovedsætning. § 48. Ogsaa i andre tilfælde sættes
generaliserende relativsætning gjerne i konj.; dog bruges ogsaa ind. Anm. 1.
Konj. i indskrænkende relativsætninger. Anm. 2. Bestaar relativsætn. af
en komplex af to sætninger, sættes konj. i begge eller i den, hvori
hovedtanken ligger. Anm. 3. Konj. i generaliserende relativsætn. med bibetydning
af hensigt.

V. Adverbiale bisætninger. §49-69.

§ 49. Hensigtssætninger sættes i konj., efter nutid præsens konj.,
efter fortid imperf. Anm. 1. Præs. konj. efter fortid. Anm. 2.
Potential konj. i hensigtssætn. Anm. 3. skulu som hjælpeverbum i hensigtssætn.
Anm. 4. mega som hjælpeverbum. § 50. Følgesætninger sættes i konj.,
naar hovedsætn. er a) nægtende, b) spørgende, c) opfordrende; d) efter
udtryk, som betegner „værdig, skikket til“; e) føiet til en betingelsessætn.
eller sætn. med þóat. Anm. 1. Ogsaa efter tidssætn., der i betydn. nærmer
sig betingelsessætn. Anm. 2. Hypothetisk, potential o. s. v. konj. i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>