- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Første Bind. 1883 /
30

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Þing eðr þjóðarmál (Hávamál 114) (Johan Fritzner)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men tillige siges der, at de Personer, som hørte til de deri
nævnte jurisdictiones vare pligtige efter Stevning at møde ved
majus tribunal comitatus Hassiæ. Efter den Forbindelse, hvori
á þingi eðr þjóðarmáli forekommer paa de af mig anførte tvende
Steder, kan det heller ikke vel tænkes, at der ved þjóðarmál
skulde betegnes noget allsherjarþing eller fylkisþing. Derimod
synes þjóð i þjóðarmál at have samme Betydning som i
þjóðgata, þjóðleið, þjóðvegr, hvilke Ord ligesom almannaleið,
almannavegr, almenningsgata, almenningsstræte, almenningsvegr
betegne
en Alfarvej, en Vej, som er almindelig (almenniligr), staar aaben
for alle og enhver, paa hvilken den store Mængde af Folket jevnligen
færdes. Ved Siden af þjóðstefna har vi ogsaa almennilig stefna,
almenniligt þing, almennisstefna, almannaþing
,[1]
hvorved, efter Sammenhængen paa de Steder, hvor Ordene forekomme,
maa være at forstaa et saadant Ting, som holdtes til en vis Tid
og paa et vist Sted (jvf. almennilig stefnustofa Dipl. Norv. I, 937),
og hvorved Tingmændene (jfr. stefnulyðrinn Dipl. Norv. III, 120)
havde at møde uden særlig Tilsigelse,[2] altsaa det samme som
i Tyskland heder ungebotenes ding i Modsætning til gebotenes
ding
,[3] som holdes til
forskjellige Tider og Steder i særlig Anledning og efter særlig Indkaldelse,
naar nemlig nogen fandt det fornødent at stefna, gera þing. Men
naar der er Tale om almenniligt þing, almennilig stefna o. s. v., da
menes derved vistnok altid Bygdeting eller heraðsþing; jfr. almennilig bygðarstefna
Dipl. Norv. I, 5944. III, 4965. XI, 897.

Om þjóðarmál betegner et Ting af en vis særlig Beskaffenhed,
medfører dette dog ingenlunde, at det i Forbindelsen þing ok þjóðarmál modsættes þing saaledes, at man skal lægge Mærke til og


[1] I samme
Betydning forekommer alþing Dipl. Norv. I, 770. II, 4. III,
185. Norges g. Love II, 489t3 og almannatal Dipl. Norv. V, 444.
[2] Se Hertzberg Grundtrækkene
i den ældste norske Proces S. 114 fgg.
[3] Se Grimm Deutsches Wörterb. II, 1165 28;
Osenbrüggen i Sitzungsberichte der hist. philos. Glasse der Kais. Academie
(Wien) 41 Bd. (1863) S. 1699.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:15:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1883/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free