Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Þing eðr þjóðarmál (Hávamál 114) (Johan Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig aabenbart at koggebarn ikke er andet, end det gamle
Sprogs kögurbarn Fornald. s. II, 229; Mariusaga 105629 (jvf.
kögursveinn Harbardsljod 13; Snorra Edda ed. AM. I, 1502
167 v. 1. 21. II, 286), et Ord, som forekommer i Troldenes Mund,
hvor de tiltale eller omtale almindelige Mennesker, og hvorved
der forekastes disse deres Lidenhed og Uanselighed (ligesom der
rise Strutham i der Rosengarte v. 1242 i "W. Grimms Udgave
tiltaler Heime med Ordene du wunderkleiner man). Men da er
det en urigtig Opfatning af Sangersken, naar hun forklarte det,
som om det skulde betyde en, som var avlet af tvende Sødskende,
ligesom en lignende Misforstaaelse maa have givet Anledning til,
at Ordet Horeson er indkommet i Gjøgrens Tiltale, hvor koggebarn
vistnok har været det oprindelige, eftersom Ordene: aa inkje æ
eg noko koggebarn jo ikke kunde være noget passende Svar paa
Tiltalen, hvis denne ikke havde betegnet ham som saadan.
Naar det, som jeg haaber, i det foregaaende er godtgjort,
at mál i þjóðarmál maa have samme Betydning som stefna i
þjóðstefna og at der ved þjóðarmál som ved þjóðstefna
betegnes et Ting, et offentligt Møde, som afholdes efter forudgaaende
Bestemmelse, saa kan man dog ikke herved blive staaende. Ti
om end þing og þjoðarmál, þing og þjoðstefna ere Ord, hvis
Betydning falder nær sammen, saa ere de dog derfor ikke
enstydige, og der bliver nu Spørgsmaal om, hvad Slags Ting det
var, som bar Navn af þjóðarmál eller þjóðstefna. At der ved
theotmelli maa tænkes paa et vist særeget Slags Ting, har ogsaa
J. Grimm indseet; men naar han i sine Deutsche
Rechtsalterthumer Side 746 siger: "Das verstärkende diot - zeigt an,
dasz sich an diesen orten vor alters grosze volkgerichte
(diotmahal, thioðmál) befanden", er dette neppe rigtigt, om end
Hensynet til det gamle norske Sprogs þjóðland, þjóðkonungr let kan
fremkalde en saadan Formodning, og synes give den Støtte.
Det citerede Sted af de Wolfenhausenske Herrers Brev taler
nemlig derimod. Ti vistnok siges der om villa Dyetmelle eller
jurisdictio super villam Dyetmelle, at samme vocatur Oberstgericht,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
