Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 ANTON TSJEKOV
V
— Dette er oplagt bedrag, tænkte han og mindet si
seiv om, at hun hos Bitjugovs hadde lovet at være me
ham paa en rotur om kvelden.
Vinduene i det hus, hvor Kirilin bodde, var ogs;
mørke. Hans oppasser sat paa dørtrappen og vent
paa sin herres hjemkomst. Men da Adsjmianov saa <
mørke vinduer og den ventende oppasser, blev alt ha
klart. Han besluttet at gaa hjem og gav sig paa vt
men pludselig stod han igjen utenfor Nadjesjdas hu
Her såtte han sig paa en bænk og tok hatten av si
for han kjendte sit hode brænde av skinsyke og kræ
keise. . . , ,
~,
Byens kirkeur slog bare to ganger i døgnet: midd
og midnat. Snart efter tolvslagene hørte han llsomr
skridt.
— Altsaa imorgen aften igjen hos Mjuridov
Det var Kirilins stemme. — Husk klokken otte. P
gjensyn.
Nadjesjda Fjodorovna passerte Adsjmianov uten
bemerke "ham. " Han blev sittende paa bænken i læ
hækken uten at røre sig. Nadjesjda aapnet havedør
og lot den staa ulaast efter sig og sprang ind. I
værelse tændte hun et lys, klædte hurtig av sig, m
gik ikke tilsengs. Hun sank ned paa knæ ved en s
slog hænderne om den og lot hodet synke ned f
stolen.
Først ved tretiden kom Lajevski hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
