Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN TVEKAMP 83
Ta mig hvorhen De vil. Bare ikke hjem.
Vi gaar til Mjuridov.
Hvor er det?
— Ved den gamle vold.
riurtig gik de henover gaten og bøide om i en side*
e, som førte ind mot fjeldene. Det var mørkt. Her
der laa bleke lysreflekser fra oplyste vinduer ut over
taugetf og det forekom hende, at hun som den flue
i hadde tænkt paa, snart dukket i blæk og snart
p frem i lyset. Kirilin gik bakerier hende. Engang
biet han, saa han holdt paa at falde overende og
sig til at le.
Han er fuld, tænkte Nadjesjda. Naa, det er ak*
it det samme. Det som skal ske, det sker — —
a
)gsaa Adsjmianov hadde tidlig tat avsked med sel*
per og var fulgt efter Nadjesjda Fjodorovna for at
hende med paa en baattur. Han gik til hendes
og saa over hækken. Vinduerne til haven stod
*apne, men der var ikke tændt lys.
- Nadjesjda Fjodorovna, ropte han.
t minut gik hen, saa ropte han igjen.
- Hvem der? Det var kokkepikens stemme.
- Er Nadjesjda Fjodorovna kommet hjem?
- Nei. Hun er ikke hjemme.
- Høist besynderlig, tænkte Adsjmianov bekymret.
a gik jo hjem . .
lan drev frem og tilbake paa boulevarden og der*
ind i gaten til Sjesjkovskis hus. Et par vinduer
aapne og oplyste, og derinde saa han Lajevski sitte
jorteærmene og betragte sine kort.
- Besynderlig, høist besynderlig, mumlet Adsjmianov,
ved erindringen om Lajevskis hysteriske anfald vok*
hans uro. Naar hun ikke er hjemme, hvor kan
da være?
an snudde og vendte igjen tilbake til Nadjesjda
orovnas logi og stirret paa de aapne mørke vin*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
