- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
163

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nikolai Wergeland 163
megen Rimelighed for, at «Danmarks politiske Forbrydelser:»
mer end noget andet har bidraget til at hindre hans Opsti
gen paa en af Landets Bispestole.
Wergeland holdt sin Afskedsprædiken i Kristiansand 11 te
Mai 1817 over 1 Mos. 35 V. 1 og 3. Den omhandler ude
lukkende hans personlige Forhold, lægger ikke Skjul paa, at
han har faat kjende «Misundelsens og Bagtalelsens Efterstræ
belser og mødt baade Miskjendelse og Utak» 1). Imidlertid
kan han dog trøste sig med, at han ikke har paadraget sig
en «hel Mængdes Had» 2). Det var ingenlunde i glad Stem
ning han forlod sit Ungdomshjem. Han havde dog her nogle
Venner, som han nævner med den Tilføjelse: «Gud ved,
om jeg Ander nogen». Han siger, at han hele sit Liv «fra
de spædeste Aar har maattet friste stykkevis hvad man kal
der ondt i denne Verden», men at Gud ikke har ladet ham
fristes over Formue. Ved Siden heraf har han dog ogsaa
nydt meget godt af mange Venners Tillid og Offervillighed.
Rimeligvis har han inden sin Afrejse gjort istand sine 2 sidste
Stridsskrifter mod Hersleb og C. M. Falsen i Anledning af
Danmarks Forbrydelser, og disse, der er opfyldte af de
groveste Udbrud mod de tvende Mænd, er da ikke skrevne
i nogen mild Afskedsstemning, og vi har vanskeligt for under
Læsningen at holde borte Tanken om en uheldig Konkurrent
og en Stridsmand, der staar overfor en slagen Modstander.
Han kom da til Ejdsvold om Sommeren 1817 ikke uden
«Illusjoner om det skjønne i at virke for den ufordærvede
Bondestand» 4). Han var efter Datterens Skildring
«glad i sin Stand, glad i Naturen og Jorddyrkning», og denne
sidste maa have skaftet ham meget at bestille, da hans
Hustru, der ikke trivedes ved Landlivet, heller ikke forstod
det mindste af Landhusholdningen 5). De nye Forhold, hvori
x) Afskedsprædiken i Kristiansand 6.
-) Ibid. 7.
3) Ibid. 8.
4) Camilla Collett: I de lange Nætter 252.
5) Ibid. 43.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free