Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Nikolai Wergeland.
ligbed, den anden delte seiv hans politiske Meningsfæller,
som G. P
. 810m 1) og Jakob Aall. Denne sidste udtalte det
med stor Bestemthed i sine Erindringer, der udkom 1844 2)
eller 4 Aar før Wergelands Død. Han maa altsaa have
kjendt til den forsigtige Aalls bestemte Udtalelser, og hans
Taushed til dem maa vel betragtes som en Erkjendelse af
deres Sandhed.
Medens Bogen fik en stor Betydning som et Slags Pro
gram for Ungdommen, paa hvis politiske Tænkemaade den
virkede bestemmende temmelig langt frem i Tiden, var det
meget langt fra, at den skaffede sin Forfatter Ros, Ære eller
Fordel. Naar han seiv siger, at han har opofret «Agtelse
og Ære», da er dette vel et stærk Udtryk for den Mistillid,
han havde vakt hos politiske Meningsfæller, medens hans
gamle Modstandere, hvis Sag han i Bogen nærmest førte ved
den idelige Paavisning af Normændenes herlige Egenskaber,
kun blev end mere brændende i sin Iver mod «den stjernede
Gudsmand», der med sine «sorte Streger» «nød Vældens Be
lønning» 3). Nu dette kunde ikke komme ham uventet
efter hans Erfaringer fra 1814—15, men at Bogen skulde
virke til hans Skade hos Konge og Regjering har han neppe
tænkt sig. Dette er dog rimeligvis blevet Tilfældet. For
Karl Johan kan det ikke have været behageligt at staa som
den, der gav sit Bifald til en saa voldsom Krænkelse af
Danmarks Folk og Regjering, i en Tid, da vanskelige di
plomatiske Sager mellem de skandinaviske Riger var under
Opgjør, og i hans norske Statsraad sad 3 dansk fødte Mænd
Sommerhjelm, Collett og Diriks der neppe har glemt
det skarpe Angreb paa deres Fødeland. Wergeland havde
gjort sin Lykke paa Embedsbanen og i sit 36te Aar faaet et
af Landets største Kald, men det var ikke hans Tanke at
standse ved dette. Han blev dog standset her, og der er
J) G. P
. Blom: den norske Statsforforandring 1814. Se ill. Nyhedsblad
1858. 195.
2) J. Aall: Erindringer 2 Udg. 259.
•3) Nationalbladet IX. 211.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
