- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds 25 Aars Jubilæum : 1888 - 20. August - 1913 /
296

(1913) [MARC] Author: Jacob Anton Hansen - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1909

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296

Som man vil se, var Indstillingen angaaende Forsøget
baseret paa, at der skulde gives en Tillægspris til Udlandets
billigste Licitationspris, der til en Begyndelse skulde være 20
Øre pr. kg., medens dette Tillæg det 5. Aar skulde dale til 8
Øre pr. kg., men en Del af Venstres Repræsentanter — vi
nævner særlig Folk som P. Th. Nielsen, Amtsforvalter
Jensen — var ikke stemte for at ofre noget for at beholde
Lokomotivbygningen her i Landet. Fra den Side hævdes
stadig det Princip, at vi skal købe alt, hvor det er „billigst",
omend det ingenlunde er sikkert, at denne Teori altid betaler sig.
Tværtimod. Navnlig er det forklarligt, at vi fra vor Side
i Aaret 1909 gerne vilde gøre noget alvorligt for at faa
Lokomotivbygningen i Gang, idet vi led under den overvældende
Arbejdsløshed, og set ud fra den Synsvinkel, at Staten ikke i
Længden kan fri sig fra at afhjælpe Følgerne af
Arbejdsløshed, saa maa det vistnok siges at være en langt bedre Maade
at hjælpe sig paa, at skabe Betingelser for forøget Arbejde i
Stedet for at skulle yde direkte Understøttelser af Statskassen.
Det er, naar alt kommer til alt, heller ikke Naadegaver,
Arbejderne ønsker, men Retten til Arbejde, hvilket maa siges
at være et naturligt Krav.

Naar ikke desto mindre dette Forsøg paa at iværksætte
Lokomotivbygning her i Landet gled ud i Sandet, saa var det,
som allerede nævnt, dels paa Grund af vore politiske Forhold,
herunder et Ministerskifte, som bevirkede, at Jensen
Sønderup, der i og for sig var en Ven af at holde
Lokomotivbygningen herhjemme og gerne havde søgt Komitéens Indstilling
fremmet, midt under Sagen fratraadte sit Ministerembede.
Der skete imidlertid ogsaa det, at Direktøren for
Aktieselskabet Burmeister & Wain, Ivar Knudsen, senere kastede sig
over andre tekniske Opgaver, og desaarsag tabte han
øjen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede13/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free