- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds 25 Aars Jubilæum : 1888 - 20. August - 1913 /
295

(1913) [MARC] Author: Jacob Anton Hansen - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1909

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

295

samt om, hvorvidt vor Organisation maatte være enig med den i
Anledning af det foreliggende Spørgsmaal nedsatte Komité i den
Betragtning, at den af Komiteen foreslaaede Beskyttelse kun kan
anses tilstrækkelig under Forudsætning af, at Leveringen af
Lokomotiver til Statsbanerne efter Prøvetidens Udløb ikke overdrages
til mere end een Fabrik.

I denne Anledning skal Forretningsudvalget for Jernindustriens
Sammenslutning til det første Spørgsmaal udtale, at vi skønner, at
følgende seks Firmaer, Aktieselskabet Atlas, Aktieselskabet
Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri, Herrer S. Frichs Eftflg.,
Aktieselskabet Helsingørs Jærnskibs- og Maskinbyggeri,
Aktieselskabet Smith, Mygind & Hüttemeier og Aktieselskabet Titan alle
i sig har Muligheden for at bygge de Lokomotiver, som maatte
blive dem tildelte i Prøvetiden. Derimod maa vi erklære os ude af
Stand til at udtale os om det andet Spørgsmaal, da Bedømmelsen
heraf i væsentlig Grad kommer til at bero paa de Priser, der
fremkommer ved de paatænkte Licitationer.

Forretningsudvalget skal hertil føje, at vi i Betragtning af den
overordentlig ringe Understøttelse, der er tiltænkt
Lokomotivfabrikationen efter Prøvetidens Udløb, og i Betragtning af, at det ikke
kan antages, at danske Lokomotivfabrikker vil have Mulighed for
at komme til at deltage i Leveringen af Lokomotiver til andre
Lande, indtrængende maa anbefale, at den danske Stat yder
Fabrikationen den yderligere Støtte, som ligger i, at Bestillingerne
paa Lokomotiver fra Aar til Aar gøres saa ensartede med Hensyn
til Art og Omfang som muligt. Stærkt svingende Bestillinger vil
efter vor Formening indeholde en betydelig Fare ikke alene for
Fabrikationens økonomiske Forløb, men ogsaa for den
Arbejdsstyrke, som efterhaanden vil blive knyttet til Fabrikationen, og
som ikke vil kunne indskrænkes, naar en Bestilling er ringe, uden
at udsætte den for Arbejdsløshed, ligesom Arbejdsstyrken ogsaa
vanskeligt kan forøges stærkt, naar Bestillingen er ualmindelig
stor, uden at udsætte Fordelen ved Fabrikationen for at svinde
ind til et betænkeligt Minimum.

Forretningsudvalget skal sluttelig meddele, at vi under en
Forhandling med Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds
Hovedbestyrelse har fremlagt de ovenfor nævnte Synspunkter.
Hovedbestyrelsen har erklæret, at den ganske kan slutte sig til disse.

Paa Forretningsudvalgets Vegne under Formandens Fraværelse.

Jens Lange.

V. Helsing.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede13/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free