Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VIII. Storfugljagt for staaende Hund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
at man kan finde Rypekuldene jevnsides med Stor
fuglen og i ethvert Fald kun behøver at afbryde
Jagten efter denne for med en liden Forflytning
at være inde i Rypemarken.
Anderledes er Forholdet nede i Skovene.
Her har man ikke Ryperne at ty til, om man in
gen Storfugl finder, og da Orfuglen hos os i Re
gelen ikke i nogen større Mængde er at finde i
de Strøg, hvor Tiuren holder til, er man i det
Væsentlige henvist til denne.
At faa Ret paa en gammel Tiur i stor Skov
under Jagt med staaende Hund er ingen let Sag.
Den er var om sig, og den vil meget nødig trykke
for Hunden. I Almindelighed faar saaledes Jæge
ren kun høre Braget af dens kraftige Vingeslag,
muligens ledsaget af et Glimt at Fuglens mørke
Krop mellem Trætoppene, idet den bringer sig i
Sikkerhed. Engang opskræmt flyver den saa
langt, at det kun er en Tilfældighed, om man
paany kommer i Berørelse med den. Dette er
Regelen ; saa gunstige kunne dog Forholdene være,
at man ogsaa kan fælde en og anden gammel
Tiur for Stand. De Omstændigheder, der tilstede
et saadant Held, ere gjerne høit Græs — Tjag,
som det hyppig kaldes paa Østlandet — ii
hvilket Fuglen er fuldkommen skjult og vant til
at undgaa Opdagelse, men hvor Hunden ikke har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
