Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VIII. Storfugljagt for staaende Hund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
hund paa Rype og Orfugl ; kun trykker Storfug
len mindre godt, naar den ikke har nogenlunde
Skjul for sin store Krop, hvorfor man maa være
forberedt paa, at Fuglen, naar den med Bjelde
forsynede Hund trækker an, flyver op, før Hun
den faar Stand. Det gjælder saaledes at kunne
saavidt mulig følge Hunden, naar Jordsmonnet
gjør Fuglen mindre tilbøielig til at trykke. En
Hund, der ringer, gjør her allerbedst Nytte; thi
den vil hyppig, idet den søger at omgaa Fuglen,
enten lettere bringe den til at trykke, eller til at
flyve i Retning mod Jægeren. Storfuglen vil for
øvrigt, naar den tåger ti! Vingerne, gjerne flyve
langt ; sammenlignet med de øvrige Vildtsorter
gaar der saaledes længer Tid for at gjenfindeden,
om man overhovedet opnaar dette. Saalænge
altsaa Jagten bevæger sig oppe i en Høide, hvis
Særkjende er en Skovbestand, som nævnte, er
Forskjellen mellem at skyde Rype og at skyde
Storfugl kun den, at den sidste er meget sjeldnere,
at den ikke trykker godt, medmindre særlige Betin
gelser herfor ere tilstede, at den idet altid nogenlunde
høie Skovsnar er vanskeligere at faa Skud paa,
Skuddene af samme Grund falde langt vanskeli
gere, og endelig, at man maa søge længere, før
man finder de opskræmte Fugle igjen. Men saa
har man til Gjengjæld den store Fordel deroppe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
