Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
korte afstand længer vest end Færøerne, er ingen grund. Han
glemmer ogsaa den berømmelige skibskjøl paa Kjalarnæs, der
tvertimod andet drivtømmers sedvane forvildede sig, ifølge hans mening,
til kysten af Vinland. Ligeledes glemmer han, at det var saa
vanskeligt at komme fra Island til Grønland, at bare 14 af de 25
skibe i Erik Rødes følge kom did.
Lidt mer rimelighed er der i den følgende indvending, Storm
gjør, at der hengik saa lang tid, før nogen foretog sig at undersøge
de lande, Bjarne havde seet. Men der kunde jo være mange grunde
for, at undersøgelsen ikke fandt sted før. Til en saadan reise
trængtes en mand med midler og foretagelsesaand. En saadan
mand var Erik Røde. Men det kunde ikke ventes, at han vilde
bryde op fra den koloni, han netop havde grundlagt, og hvis høvding
han var. Hvad angaar hans søn Leif, da maatte han paa denne tid
være en smaagut. Det var vel ved den tid, han blev voksen mand,
at han foretog sin reise til Norge. Paa denne tid var naturligvis
al tale paa Grønland om de lande, Bjarne havde seet, ophørt for
længe siden.
Gustav Storm vil have det til, at Bjarne efter sin reise boede
paa Herjulfsnæs "tilsyneladende uden at ymte et ord om sine store
opdagelser", og at han først mange aar efter, da han kommer til
Erik Jarl i Norge, fortæller om sine opdagelser. Slige indvendinger
er meningsløse og maa nærmest henregnes til prokuratortaktikken.
At Bjarne paa Grønland talte 0111 de ukjendte lande, han havde
seet, er noget som vi kan vide, selv om ikke sagaen udtrykkelig
omtaler det. At der ikke i de nærmest følgende aar foretoges
nogen undersøgelsesreise er ikke underligere, end at der hengik næsten
hundrede aar, før nogen opsøgte det land, Gunnbjørn havde seet
nær Gunnbjørnsskjær. Da Bjarne kom til Norge og der talte om sine
reiser, kom han naturligvis ogsaa til at tale 0111 de ukjendte lande,
han havde seet. Af sagaen sees, at hans beretning vakte opsigt, og
da han kom hjem til Grønland, blev der naturligvis talt om dette,
og Bjarnes opdagelser kom igjen paa tale.
Saa siger Storm, at "ligesom Leifs reise ifølge den faste, gamle
tradition skede aar 1000, saaledes kan for Karlsefnes tog kun
tidsregningen 1003—6 forliges med Eyrbyggjasaga, hvorefter
Thor-brandssønnerne drager fra Island enten aar 1000 eller en af de
nærmest paafølgende somre for at slutte sig til Karlsefnes eks-
ganske langt mod nord, at han derpaa seilede langt syd og saa nordover
igjen. En beretter, at han først kom til New Foundland, derfra reiste
han saa langt syd som Chesapeake bugten og drog saa nordover igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
