- Project Runeberg -  Raskolnikow /
312

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312

»Men, herregud da, Marfa Petrowna
Swidrigailow! Hende som jeg skrev saameget til dig om.«

»Ja, rigtig, nu husker jeg . ... altsaa hun er
død? . Virkelig?« — for han pludselig op, som
om han vaagnede idetsamme, — »altsaa virkelig død ?

Af hvad da?«

»Jo, vil du forestille dig, hun døde ganske
pludselig,« — skyndte Pulcheria Alexandrowna, der var
opmuntret af hans nysgjærrighed, sig at fortsætte, —
»og det just samtidig med det brev, -jeg sendte dig,
ja endogsaa paa selv samme dag! Kan du tænke
dig, dette skrækkelige menneske, lader næsten til
ogsaa at være skyld i hendes død.. Man paastaar,
han har pryglet hende saa forfærdelig!«

»Levede de da med hinanden paa en saadan -fod,
at der var grund til mistanke af .denslags?« spurgte
Raskolnikow, idet han snudde sig til søsteren.

»Aldeles ikke, tvertimod; han var bestandig meget
taalmodig, endogsaa høflig. V Ofte nok var han
endogsaa altfor overbærende med hendes karakter,
hele syv aar næsten. ... . Men saa med engang
mistede han taalmodigheden.« ;

»Saa rent forfærdelig kan han altsaa hellerikke
være, siden han har kunnet holde ud med hende
hele syv aar igjennem. Det ser næsten ud for mig,
Dunetschka, som om du tog ham i forsvar.«

ȁa, nei! nei, paa ingensomhelst maade; for mig
staar han som noget af det forfærdeligste paa jorden.
Jeg kan ikke tænke mig noget skrækkeligere!« svarte
Dunja, næsten gysende, DE rank æres og
hensank i tanker.

»Det foregik en morgen,« vedblev Pulcheria
Alexandrowna hurtig. . . . »Straks derpaa gav hun
befaling til, at vognen skulde spændes for efter
middagen, for da vilde hun kjøre til byen; — hun havde
i slige tilfælde bestandig for vane at kjøre til byen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free