Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rivja
Eist 573
j
Rist-ædne, s. Gudmoder.
Risaidattet, v. fad. (visaidet) spargere, ad
spergere, ffocette, fprøite, fprebe; ale risai
datte el. riskot mv ala! stvcet ikke paa mig!
Risaidet, v. cont. (rissat) spargi, dispergi,
sivcette, fpredes ab; boccuk risaidegje su
suopana oudast, Rensdyrene fpredtes ad
for KastetMmen ; go sluvgga suinid muora
vuöstai de risaidek ribak erit, naar man
flåar Sennegrcrsset imod et Trce, driver
Snavfet af.
Risatet, v. fad. (rissat) foraarfage Skucet,
Stcenk.
Risetet, v. mom. (rissat) sn Gang sivcette,
pludfelig fprebe§.
Riskalet, v. a. mom. (risket) én Gang ffuætte,
fprede draabevis (lun om »aabe Ting).
Riskanas, -nasa, 5. (rispet) adspergo, Skvcet,
©tænl (jfr. cirgas).
Riskas, s. — riskanas.
Risket, v. n. emicare (de aqua), spargi,
sivcette, fprebe sig draabevis (lun om vande
Ting: jfr. rissat, diskot, cirggot).
Risketet, v. mom. (risket) en Gang skvcette.
Risko, s. (— rifo) rastrum, Rive.
Riskostet, v. a. (risko) rage med Rive.
Riskot, v. n. cont. = risket.
Riskotakkés, -takkas, adj. (riskotet) til
bpielig til at fivcrtte, fprude Vand.
Riskotet, v. a. (risket) adspergere, skvcette,
beftænle, besprMte; damanaga lakai riskoti
son maida tabernakela, Hebr. 9, 21; ja
riskotume varai lusa, Hebr. 12, 24.
Rissa, risa, s. sulphur, Svovel.
Rissadet, v. a. (rissa) tcenbe mcd Svovel.
Rissa-garre, -gare, s. Svovelkop.
Rissa-hagja, -haja, s. Svovellugt.
Rissa-sagge, s. Svovelstikke.
Rissat, risam, v. n. spargi, dispergi, floætte,
fpredes el. fprube straalevis (om vaade og
tørre Ting): go garra muora cuoppa, de
smakkok rissek, naar man hugger haard
Ved, da drive Flifer omkring.
Rissetet, v. a. Sy. sulphure Minere, bestryge
med Svovel.
Rissotet, v. a. Sy. dissipare, dispergere,
fplitte, fprede.
Ritelet, v. n. Sy. — riddalet.
Ritet, v. a. Sy. disceptare, poshdare, trætte
fordre (jfr. riddet).
Ritetakkés, adj. Sy. litigator, rixosus, kiv
agtig, stridig.
Ritne, s. H. — ridne.
liito, s. >3l). — i’lääo.
Ritta, risa, s. Bruges iscer i ©ammenfætning
med bælle, Halvdel: ritta-bælle, dimidic
pars corporis animalis mactati exceptio
capite et pedibus ei abscissis, Halvdelen a
en flaaet Rensdyrkrop uden Hoved og Lceg
ben; boccust læba guökte rida, Renen ljår
to Sider (jfr. rumbo).
titta, rida, 5. machina lignea, qua vulpes
etc. capiuntur, Fcrlde cl. Faldlem for 23jørn,
Icerv og Rcev.
?itte, s’. Sy. = ratte.
3ittit, v. a. (ritta 1) cadaver rangiferi in
longitudinem dissecare, fønberlemme eller
bele en Rensdyrkrop efter Ryggen.
Ritto, rido, s. — riddo (jfr. uftas).
Rittodet, v. a. — ridÆodet.
Ritto-varre, 5. norn. propr. Navn paa et
Fjeld i ©fjæruø.
Riccat, riccam, v. hdbit. varicantum stare
vel jacere, ftaa eller ligge fkrcevende.
Riccat, v. n. — rancöot.
Ricce-cuobo, -cubbu, s. (riccat) rana, Frost.
Ricco, adj. (dial.) nudus, nøgen. -ccot,
adv. id.
Ricidet, v. n. (ricca) amarum sapere, ftnage
bitter.
Ricodet, v. fr. (rieccot) nu og ba, faa fmaat
pibe, kvinke, ftrige.
Ricolas, -låsa, adj. (rieccot) tilboielig til at
pibe, kvinke.
Ricon, s. (rieccot) Piber, Kvinker.
Ricotallat, -talara, v. recipr. (riecotet) bringe
hinanden til at pibe, ftiige; manak riso
tallek gaskanæsek, Bprnene bringe hin
anden til at fkrige.
Ricca, riccaga, adj. vedf. riccés, amarus,
bitter, besk.
Ricco, s. = rancce.
Ricco, s. (dial.) Larus tridactylus, Krykke.
Riccot, v. a. Sy. extorquere, vi abripere,
fratage med Vold, rive eller rykke fra.
Rivakas, -kaga, s. dem. (rippa) lidt Dynd,
en Smule Dynd, Smuds.
Rivatuvvat, -tuvam, v. subj. (rippa) faa Rust,
Dynd, Swv paa fig, tilfmudfes.
Rivgas 1. drivgas, rivggasa, adj. div suffi
ciens, diuturnus, brpt, varig, langvarig:
rivgas matke, en brøi, langvarig Tur (jfr.
bistel, gerremas).
Rivgasmattet, v. fad. (rivgasmet) gjøre brøi.
Rivgasmet, v. comp. (rivgas) blive brøi, varig,
droiere.
Rivgasmuvvat, -muvatn, v. n. — rivgas
met, (— bistalmuvvat).
Rivgasvuotta, -vuoda, 5. (rivgas) Drpihed,
Langvarighed.
Rivgge 1. rivggje, rivge, s. jugum textrini,
Voeverbom.
Rivggo, rivgo, s. uxor Norvegica aut Sue
cana, 23umanb§lone, norsk el. fvenst Bonde
kone.
Rivja, s. 1) lignum in suprema januae
tentorii parte, %ræftt)lle paa Overkanten af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
