Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naga. 460 Xaitta.
Nagadattet, v. fad. (nagadet) bringe til at
orte, til at ccm i Stand til,
Nagadet, v. a. posse, votere, orke, Bære i
e>tanb ttl, funne, formåa;’ maid æi min
vanhemak æpge mi læk nagadam guöd
det, Act. 15, 10; galle mavsasim, M
nagadifcim, jeg skulde nok betale, naar jeg
var tftanb dertil; i son nagad maidege
dakkat hægas bajasdoalatusa oudast, Ijan
formaor ikke at gjøre noget for sit Livsophold
()fr. vægjet, mattet, nakkaset).
Nagadkættai, 1) c«)-. verb. (nagadet) uden
at orke, uden at vcere i Stand til. 2) adj.
vedf. -kættes, uorket, som man ei har orket
mcd: galle dat bacca nagadkættai, det
bllver nok ugjort, det orker man nok et mcd,
Nagadmættom 1. -mættos, adj. (nagadet)
forn man et kan orke med, umulig at orke med.
Nagadstuvvat, -stuvam, v.n. (nagadet) modo
cum negat. fun mcd Ncegtelse i Udtrykket: im
nagadestu (o: -dstuva), prqpe est, ut non
valeam, jeg er nær paa ei at orke (= im
væjestuva).
Nager, nakkar, s. somnus, <Søvn; nakkarak
gallujek, (<søon fples) jeg er fptmig; æigo
dust læk nakkarak? faar bu ikke sove?
nakkari tåga, üben Ssvn, formlos; lossis
nakkaridi saddai, han faldt i en tung SMn ;
lavllot olbmu nakkaridi, synge En i Spon; !
nakkarin vagjolægje, Ssvngjcenger; goc
cat nakkarin, vaagne op af <søvn; si leeje
lossoduvvum nakkarin, de vare betynq’ede
af Sovn. ö
Nagerduttet, v. a. (nager) sqpire, somnum
inducere, skaffe SMn, bringe til at faa Sovn;
nagerdutte dalkkasak, sovnbrinqende Me’
bicin.
Nagerduvvat, -duvam, v. subj. (Nager) ob
aormisære, faa Søvn.
Nagerkættai, adj. vedf. -kættes, (nager) som
er uden Ssiun, ftvnlos (= nagertæbme)
Nagerkættesvuotta, -vuoda, s. (nager)
SovnlMhed.
Nager-muörje, s.pilida somnifica, Souepille
Nagertesvuotta, -vuoda, s. (nager) = nager
kættesvuotta.
Nagertæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (nager)
insomnis, [ctøntøs (= nakkartæbme).
Nagodet, v. a. = nagadet.
Nahk, s. R. = nakke.
Nai, adv. encl, quoque, ogsaa: eitos dudnii
nai, Tak skal du ogsaa have. " ]
Naibbo, naibo, s. paxillus unacum homo
piscatorio extremitati funkuli adUgatus, ’.
quern Lappones ad capiendos mergos in
mare ejiciunt, en Kjcep med en Fiskekrog 1
foestet til Enden af en Snor, huilken Lap
perne udkaste vaa Bandet til Maagefangst
t Naigaget, v. n. (naiggat) blive uvirksom, liac
gyldig for Befaling eller Anmodning
t Naigas, naiggas, adj. dicto non audiens
i mghgens, ulndlg, umebgjorltg, ligegyldig for
Befaling eller 2(nmobning ; jægotes balvva
’ lægje læ naigas, en ulydig’Tjener er umcd
; gjm-Itg.
: Naigasvuotta, -vuoda, s. (naigas) Ulydighed
for Befaling etter Anmodnina’
Naigestet, v, n. tremere, ryste, skjcrlve (jfr
doargestet); gietta naigest calededin’
Haanden ryster under Skrivningen ; oaivve
ja obba rumas naigest, Hovedet og hele
kroppen stjc^lver.
Naigget, naigam, v. n. (min. us.) = naigestet.
Naiggat, naigam, v. n. negligentem, contuma
cem esse, verre ulydig, uvirksom, ligegyldig
tntet gjere, uanseet Befaling etter Anmodning’
Naigidet, r. inch. (naigget) begynde at ryfte,
Maigidet, v. n, (naiggat) slåa sig uvirksom.
gjenstridig, ikke ville gjøre noget uagtet Be-’
saling eller Anmodning.
Naihtlatted, -ladam, v. n. R. = naittalet
Naikestet, r. n, Sy. = naigestet.
Naislatiiid, v. n. R. = naittalet.
Naitaset, v. a. (naittet) bortgifte (om flere);
soai læba naitasam cl. naittam manai
dæsga okti, de have giftet sine Born
sammen.
Naitetatte, adj. (naittet) bortgifteliq, som fan
bortgifte§.
Mattetet, r. fad. (naittet) 1) lade bortgifte.
2) funne bortgiftes.
Naittaladdat, -iadam, v, fr. (naittalet) gifte
Itg (om flere); galle naittaladde læk ? hvor
mange er der, som ville gifte sig? Set maijes
boattek naittaladde Kaina mai]esbotti niei
daiguim, Sets Efterkommere giftebe sig med
Kains Efterkommeres Dptre.
Naittalatte, adj. (naittet) forn buer, er vcrrd
at gifte sig med; svina i læk naittalatte,
med hende duer det ikke at gifte sig.
bittalet, v. reßex. matrimonium in ire, gifte
sig; si borre ja jukke, naittalegjeja naitte,
Matth, 24, 38; josnisson ærrana su boad
njastes ja naittal nubbin, Mare. 10, 12;
naittalet olbmuides gaskast, gifte sig eller
holde Bryllup efter gamle Skikke; n. bapa
oudast, gifte fig for Prcesten, blive vict i
. Kirken; naittalam olbmuk, Mgtefolk.
Naittalkættai, 1) car. verb. (naittalet) üben
at gifte sig. 2) adj. vedf. -kættes, ugift.
Naitalstukkés, -stukkas, adj. (naitalstuwat)
som pnffer at gifte sig, giftesyg.
Naittalstuvvat, -stuvam, V. desid. (naittalet)
pnffe at gifte sig, gjerne ville gifte sig,
Naittalæbme, -læme, s. verb. (naittalet)
©iftermaal; ik daide saddat naittalæbmai,
fanffe du ikke kommer til at gifte big.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
