Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hærsko. 311 Hætte.
)
Hærsko, s. dapes, cibus delicatior, lcekker
Mad, Lcekkerbidsien,
Hærskolas, -laga, adj. (hærsko) glad i
Iceffer Mad, Iræfen.
Hærskostallat, v. n. se herskostallat.
Hærskotakkés, -takkas, adj. — hærskolas.
Hærta, s. — herta.
Hærcan, hærccan, s. (hærccot) En som er
koket, forn logrer for, inbfmigver fig.
Hærcas, hærccas, adj. r>eb[. hærcas, (hærc
cot) blandus, qui spectari et placere vidt,
inbfmigrenbe, koket.
Hærcastet, v. dem. (hærcas) indsmigre fig,
kokettere lidt.
Hærcasvuotta, -vuoda, 5. (hærcas) Kokethed.
Hærcodallat 1. -daddat, -dalara, -dadam,
v. cont. (hærccot) holde paa at logre, ind
smigre sig, koketere for.
Hærcodet, v. cont. (hærccot) indsmigre sig,
logre for; bædnagak hærcodek guirn
guoibmasæsek el. gaskanæsek, Hundene
lege, hoppe, kokettere for hinanden.
Hærccasaddat, -sadam, v. co«/. — hærco-
dallat.
Hærccolas, adj. (hærceot) som ofte inb
ftnigrer sig hos, logrer for, er koket.
Hærccolasvuotta, -vuoda, s. (hærccolas)
den Egenstab el. Tilboielighed at man gjerne
logrer for, koketterer.
Hærccolet, v. siibit. (hærccot) i Hast kokettere
lidt.
Hærccot, hærcom, v. n. adulari, se insi
nuare, logre for, indsmigre sig hos, kokettere
for (om parrelystne Dyr); gæsage el. glei
nage (jfr. hirdnot).
Hærvas, hærvvas, adj. vedf. hærvas, glo
riosus, magnificus, splendidus, mirus, in
solitus, rjerlig, prcegtig, pragtfulb, fælfom,
snurrig; h. biktasak, prægtige Klceder ; hær
vasen dakkat, l)erliggjøre, forherlige. —
Comp. hærvvasab. — Supert, -vvasämus.
Hærvaslagan, adj. (hærvas) fnurrig, underlig.
Hærvasmattet, v. fad. (hærvas), forherlige,
herligajore.
Hærvasmet, v. n. (hærvas) blive herlig,
Hærvasvuotta, -vuoda, s. (hærvas) Herlighed
Hærvaset, v. aestim. (hærvas) anse for fertig
prcegtig.
Hærvatallat 1. -hallat, -talam, -halam, v.
cc»i/. (hærvvat) forherlige, udpynte, übfire.
Hærvatet, 1. -het, v. fad. (hærvvat) pynte,
smykke. -tastet, v. dem. id.
Hærvva, hærva, 5. ifær i Tiur. hærvak, orna
tus, ornamenta, jocus, Prydelse, Sniykke,
Pynt, Moro; buttesvuotta læ nisson duo
remus hærvva, Scedelighed er Kvindens
bedste Prydelse; hærva diti gæccalet, for
føge for Moros Skyld.
Hærvvai, adj. veds. hærvvas — hærvas.
Hærvva-rasse, s. flos, Blomst.
Hærvvaset, adv. (hærvas) herligt; son eli
juökke bæive hærvvaset ja ilo siste, han
levede hver Dag herligt og i Glcede.
Hærvvat, hærvvam, v. liabit. (hærvva) splen
didum aspedum praebere, fe prcegtig üb,
tage sig prægtigt ud,
Hærvvéstet, v. dem. (hervvit) pryde, fire,
brodere lidt.
Hæso, adj. Sv. debilis, infirmus, svag, ussel.
Hæsotet, v. fad. H. (hæso) forsvage, gjøre
treet, udmase.
Hæssen 1. hæssen, s. Sy. meta feni, Hustak,
Hesje.
Haessot, v. n. defatigari, blive treet, übmafet.
Hæsta, s. equus, Hest.
Hæsta, adv. Sy. usque ad, lige til,
Hæsta-ga33a-rasse, s. Tussilayo farfara,
L. „Hestehov" (en Plante).
Hæstanjaddet, -njadam, v. n. (hæsta) smage
a? Hest,
Hæsta-sarre, s. Vaccinium idiginosum, L.
Bloktebcrr.
Hæstastallat, -stalam, v. imit. (hæsta) agere
Hest, lege Hest.
Hæsso-gærgge, s. = asse-gædge.
Hæstet, v. a. = æstadet.
Hættaduttet, v. fad. (slette) overlade i Ne>d,
lade i ’Stiften; h. gænge avdem baikkai,
opgive, forlade nogen paa et ode Sted.
Hættaduvvat, -duvam, v. subj. (hætte)
komme i Fare, Knibe.
Hættasuttet, v. a. (hettit) hindre, hefte, lægge
Hindringer i Seien for,
Hættasuvvat, -suvam, v. subj. (hettit) blive
hindret, heftet.
Hætte, hæde, s. molestia, pericidum, angu
stiae, inopia, res adversae, Nod, Fare,
Knibe, Mangel, Forlegenhed ; go hætte læ
giedast, naar Noden er forljaanben; hægga
hædest læt, nære i Livsfare; hættai saddat,
komme i Nfid; i Iseiv det har ingen
N,sd; lægo mikkege hætten? er ber noget
i Veien? cacce-hætte, Vandmangel: cace
hætte, Vandsnpd; bivtas-hætte, Kleedes
mangel; sækte-hætte, Mangel paa, Npd
for Agn; Klette hætte el. hætte de hætte,
mcd Nod og neppe.
Hætte-aigge, s. Nodstid, den hMe Tid.
Hættedet, v. cont. (hattit) hindre faa fmaat,
i Mag.
Hætte-dille, s. Nod: hætte-dillai saddat,
komme i Nod.
Hætte-jiedna, s. NjZdskrig,
prcrgtig.
Hærvvat, adv. = hærvvaset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
