- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
296

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hibme 296 Hilbo
Hibmet, i\ a, Sy. glutinare, (une.
Hibmo, himo, ,5. corporis voluptas, libido,
fjpbeltg eller fandfelig Lyft, Begjcerlighed;
ibmel læ addam sin dokko hæpadlas
himoi halddoi, Gud har hengivet dem i
jfjænbtge Lysters Vold! si vagjolek oage
mielde nuöskevuocta himoi siste, de vandre
efter Kjodet i Uterligheds Lyster (fe himo
tæbme, himotuttet etc).
Hibmodet, v. n. (hibmo) have Lyft, Bcgjwr
efter noget; h. masage.
Hibmoset, v. n. = hibmodet.
Hida, r. locus malus, mala res, et onbt Sted,
Helvede; mana hidi! gaa Pokker i Vold!
hida, 00 damgis valdi! for Pokker, at an
ogfaa tog det!
Hidasmattet, v. fad. (hides) gjpre langfom,
fenbrægtig.
Hidasmet, v. n. (hides) blive langfom, fem
brægtig.
Hidasmuyvat, -muvam, v. n. - hidasmet.
Hidas, hittaca, s. culex minor, en üben
Sort Myg.
Hidaset, r. aestim. (hides) anse for (angfom,
fenbrægtig.
Hides, hittas 1. hiddas, adj. segnis, (jfr.
hiljan) fen, træg, langsom, fenbrægtig til
at gjpre fin Gjerning; Indes arwalet mutto
jottel barggat, sen til at tænfe, men hurtig
til at arbeide,
Hidesvuotta, -vuoda, s. (hides) Langsomhed,
Sendrcegtighed, Trceghed.
Hidoi-hadoi, adv. confuse, sine ordine, Hulter
til Bulter: mv viesso læi hidoi-hadoi, go
ruoktod bottim, mit Hus var Hulter lit j
Bulter, da jeg kom tilbage.
Hidolas, adj. = hiedolas.
Hiedolas, -IaZI, adj. (hietto) A////,?, nyttig,
= avkaJas. -lasvuotta, s. id.
Hiedotesvuotta, -vuoda, s. (hiedotæbme)
llnt)tttg[)eb.
Hiedotæbme, -tærne, adj. vedf, -tes, (hietto)
inutilis, unyttig.
Hiegastallat, -stalam, v. imit. (hieges) vise
jig, opfore fig raat, brutalt, grættenr.
Hieges, hiekkas, adj. rusticus, asper, bru
tal, raa, vranten.
Hiegesvuotta, -vuoda, s. (hieges) Brutalhed,
Vrantenhed.
Hieibma, kleima, s. aura. spiritus venti,
Gust, fvagt Vindpust; biegga-hieibma, Vind
.gust (jfr. jiella, smella).
Hieibmat, hieimam, v. n. (hieibma) leniter
flare, guste, blæfe fragt.
Hieimadet, v. n. (hieibmat) guste faa fmaat,
Hiekkaset, adv. (hieges) brutalt, raat, grættent.
Hietto, hiedo, 5. utilitas, usus, Nytte, Gavn.
Higjadus, -dusa, ,5. (higjadet) Haan, Spot;
bilkadussan ja higjadussan læt olbmuidi,
at va’re til Spot og Spe for Folk,
Higjedaddat, -dadam, v. />, (hiejedet) ofte
ljåane.
Higjedakkes, -dakkas, adj. (higjedet) til
boielig til at ljåane, -vuotta, s. id.
Higjedatte, adj. (higjedet) befpottelig.
Higjedattet, v.fad. (higjedet) 1) lade finone.
2) kunne Hannes, fonjene at Hannes.
Higjedet, v. a. irridere, illudere, ljåane,
fpotte (jfr, bilkedet, soaibmat); vai si,
gudek higjedek dm buore ællemgærde!
saddase hæppad vuöllai, at de, som" b,aane
ebers gode Cmgjængelfe, maa komme til
Skamme.
Higjedæbme, -dæme, .5. verb. (higjedet)
Haan,
Higjedægje, s. verb. et adj. (higjedet) Haaner,
Spotter, I)aanenbe.
Hika, .5, (clkil) Klep (= lieppe).
Hikkales, adj. Sv. pronus, lubens, villig
Hikkalet, v. n. Sy. = kissalet
Hikkes, adj. Sy. inopinatus, uformobet,
uventet.
Hila, adv. = ila, altfor.
Hilaiduttet, v.fad. (hilla) frembringe, afsted
komme mange Gloder,
Hilaiduvvat, "-duvam, v. subj. (hilla) faa
mange Gloder.
j Hilas, -laca, ,3. dem. (hilla) üben Glo.
Hilastaddat, -stadam, v. so)//, (billa) ved
narenbe, paa flere Steder fole Svie eller
©Ipben.
Hilastattet, v. fad. (hilla) forvolde, foraar
fage Svie, ©loben, Smerte.
i Hilastet, v. n. (hilla) 1) vri. uredinem
sentire, fote, fole Svie. fmertefulb Bramdcn
eller Glpden (jfr. spidit, sudmestet). 2)
— jielastet.
Hilastægje, adj. (hilastet) fviende, gloende.
Hilbbad, adj. vedf. hilbbis, malus, improbus,
petulans, fkoieragtia, ffjcelntff, Rolfagtig, vilter:
dalo hilbbis civgak, Gaardens viltre Vprn.
Hilbbadvuotta, -vuoda, <?. (hilbbad) Skoicr
agtighed, Skalkhed, Sknlkestykke, Vilterhed:
diévva gavvelvuodast ja buok hilbad
vuodast, fuld af List og al Tkalkhed: hil
badvuodaid dakkat, gjorc Skalkestykker,
Sfpierftreger.
Hilbbasmattet, v. fad. (hilbbad) gjore ftalk
agttgere, viltrere/
Hilbbasmet, v. comp. (hilbbad) blive ftalk
agtigere, viltrere,
Hilbbodak, -daga, ,3. (hilbbad) lascive fac
tum, hilbbo
dagaid dakkat, .gjøre Skjcelmstykker.
Hilbbot, hilbom, r. rø. (hilbbad) blive vilter,
floieragtig.
Hilbodattet, v. fad. (hilbbad) gjore vilter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free