Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Volsungkviderne og Völunds Kvide som de udvandrede Gothers Bjarkemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Nordens Kæmpeaand.
spil for Keiserne, som Væringerne naturligviis har
fortsat*).
Naar man nu kun veed, at Volsungkvadene er af
as-gothisk Oprindelse, da sporger man vel ikke stort om
deres boglige Byrd og Skæbne; men at nogle af dem
ogsaa er gaaet giennem angelsaxiske Penne , slutter
jeg blandt andet deraf, at Volundskviden, sojn er deres
FOlgesvend i mange Maader, aabenbar er oversat af An
gelsaxisk**).
Vigtigere er det imidlertid, at vi, foruden Volsung
kviderne, endnu har en anden Levning af det asgothiske
Bjarkemaal, skiondt i en maadelig Forfatning; thi det
er Sagnet om Hervor og Tyrfing, som det er Skade vi
nodes til at ose af den udvandede Hervararsaga.
Vi komme nu til den saakaldte Snorres Edda, som
jeg vil kalde Edda slet hen, da i det Mindste en Deel
af Bogen har hedt saa fra Arildstid, og Navnet, efter
Overleveringen hos Resen (som man savner i den ny
*) Anses hos Jornandes er naturligviis Islændernes og vore Aser
og -Æser, ligesom Ansgar er Asgeir og Asger, og selv den vild-
somme Beretning om Gothernes dramatiske Lege hos Constan-
tin Porphyrogenet, som jeg kun kiender fra Suhms critiske Hi-
storie, der ei er den onskeligste Bog at faae Forstand af, turde
maaskee nu blive lidt redere.
**) Man fandt for nogle Aar siden en Vise i Exeterbogen (trykt hos
Conybear), hvoraf det er klart, at Angelsaxerne havde det
samme Sagn om VSlund, som flndes i den islandske Kvide, og
naar man nu i denne seer, deels at Niduds angelsaxiske
Navn Nidad (Nidhåd) er blevet siddende hist og her, og deels at
Ordet hr6sa" (St. XXIV) kun giver Mening, naar man læser
det AS. hreosan" som Oversætteren har taget feil af, da spor-
ger man ei laenger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
