Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Volsungkviderne og Völunds Kvide som de udvandrede Gothers Bjarkemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Nordens Kæmpeaand.
gjorde den til deres Rhin, er saa ganske i sin Orden,,
at det var umueligt andet, ora end ikke Frankers og
Burgunder» Vandringer havde ført det med sig*). Hvem
der nu føler Drift til at anvende Tid og Flid paa den
baade poetisk og historisk tiltrækkende Undersogelse,
kan love sig et rigt Udbytte, især naar man indhentede
noiere Etterretninger fra Færoerne, hvor til vor For
bauselse Sigurd Fofnersbane endnu er i Folkemunde**).
Jeg, som hverken har Stunder til at læse Alting om
igien, eller har engang Rum til at sige hvad jeg husker,
vil lade det beroe med den Anmærkning, at vi nu godt
kan forstaae, hvorledes Aser, Volsunger og Gjukunger
blev bekrendte i Maglegaard, saa Sigurd Jorsalafar der
kunde see den store Tragedie opfort, og Væringerne
blive Hjemmelsmænd for Sagn om Sigurd; thi af Jor
nandes veed vi jo, at Gotherne besang deres Konger
som Aser eller Halvguder, og selv i den islandske Form
er alle Volsungkvadene saa dramatiske, at vi nodvendig
maae tænke paa deres Monstre, naar Grækerne selv for
tælle os, at den gothiske Livvagt opforte slige Skue
*) At nemlig Gjukungerne (Givkungerne) skal søges hos Burgun-
derne, sees afAlt: fra Vidsidsmaal, hvor Gi/ka er deres Konge,,
til deres egne Love, hvor Gibika staaer i Spidsen, og det la-
tinske Digt om Valder, hvor Gibichs Folk kaldes Franci 2Ve6w-
lones (Niflunger).
**) I et Land, hvor Regieringen saa gierne understotter viden-
skabelige Foretagender, er det næsten übegribeligt, at de fat-
tiske Kvæder ei allerede har avlet en Undersogelse af Fær-
oboernes Mundforraad, der er af universalhistorisk Vigtighed vei
Sporgsmaalet om mundtlige Oldsagn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
