- Project Runeberg -  Nordens Mythologi, eller Sindbilled-Sprog /
107

(1870) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Nordens og Historiens Aand een og den samme - Hvordan Livet hængte i os trods den sorte Död

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordens Kæmpeaand. 107
raabes af de rullende Bolger, saalænge der er Syn og
Sang og Sagn i Norden!
Ja, kan Læseren, ved Siden ad det lille pæne Lyst
huus paa Bakken ved Halikarnas, hvor Herodots Vugge
gik, som en Lilieflor, let bevæget af Zephyrer, tænke
sig en Steenstue saa stor som hele Island, og hoi der
efter, med Hekla til Arne, med Isbjerge til Borgemur,
og det brusende Nordhav til Grave, da faaer han en
Forestilling om det Colossalske deri, at Norden har en
Coloni af Historie-Skriverel
Sandelig, saa kloge Folk som Tydskerne maae
skamme dem ved, at de ikke endnu har kunnet udflnde,
hvad der var Nordens Aand eiendommeligt , da det dog
saa forsvarlig er fort til Bogs, at man ei let skal kunne
sige, hvad der er latterligst: enten at nægte, der var
Aand i gamle Norden, eller at det var Historiens Aand;
men vi Folk i Nord maae ogsaa skamme os ved, at
man maatte lære Islandsk og stave gamle Skindboger,
for at opdage, af hvad Aand vi er; og prise maae vi
da vor store Lykke, at Snorres Fædre ei udvandrede
med Shakspears, som Herodots med Homers, eller ei
fulgte den normanniske Strom, hvortil de dog horte,
men satte sig kun fast paa Isbjerget i Nordsoen, for at
male i Aftenbelysning og være koldsindige Tilskuere af
alt det Mærkværdige, der tildrog sig i den nordiske
Halvverden, og at de ei fros ihjel, for vi lærte at skionne
derpaa!
Dog, for vi nærmere betragte, hvad vi har- Island
at takke for, vil det være bedst at betænke, hvad der
holdt Liv i os, til vi fik Munden op igien; thi Livet er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:07:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordmyt/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free