Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Vistnok kan pentastomernes ovarier med de mod ventralsiden og langs denne bagud løbende oviducter delvis sammenlignes med
myzostomernes ovarier og deres to sideoviducter, men saa kommer forskjellen deri, at hos myzostomerne munder oviducterne ud
i kloakkanalen, medens de hos pentastomerne munder ud i to aabninger paa bugsiden (dertil kommer endvidere myzostomernes
dorsale oviduct, som jo vistnok kan minde om tardigraderne). Paa den anden side stemmer testiklernes fuldstændig dorsale
beliggenhed kun lidet overens med disses beliggenhed hos myzostomerne:, skjønt de altsaa hos begge har to adskilte ventrale
aabninger, hvilket de jo imidlertid ikke har hos tardigraderne, hvor de munder ud i kloakkanalen.—Vi ser altsaa, at disse
overensstemmelser er temmelig tvivlsomme og langtfra tilstrækkelige til at retfærdiggjøre Graffs forening af disse grupper. Men hvilke
grunde af mer vægt anfører nu Graff selv for en forening af myzostomer og tardigraderr For det første tillægger han
mangelen af en udvendig synlig segmentation stor vægt. Berettigelsen heraf kan dog vanskelig indrømmes, naar man betænker, at
mangel paa ydre segmentation er noget, der ogsaa tilkommer adskillig andre mer eller mindre nærstaaende dyregrupper, f. ex.
Echiu-rus, Sipunculus, Sagitta, Histrio drilus, hvor den ialfald er meget utydelig. Dette vil altsaa langtfra kunne tillægges nogen
stor betydning, — Endvidere anfører Graft die vollkommen au f gleicher Höhe stehende Bildung der ungegliederten Fussstummel,
deren Zahl (r?) und Stellungl bei beiden dieselbe ist. Heri maa jeg erklære mig aldeles uenig med Grafit. Jeg finder tvertom langt
større lighed mellem chætopodernes parapodier og myzostomernes end mellem disses og tardigradernes. Og med hensyn til
hagerne finder jeg Grafifs antagelse af deres lighed med tardigradernes klør mindre antagelig, især naar man ser hen til deres langt storre
overensstemmelse med hage- og borstedannelsen hos chætopoderne (og echiurus). Hvad tallet angaar, som Graff angiver at
være ens, da forholder jo dette sig ikke saa, vi kjender jo ialfald ikke med vished nogen tardigrad, der har mer end 4
parapodier, medens myzostomerne allesammen har 5; dette kan vistnok ikke tillægges nogen større betydning, men kan altsaa
dog ikke anføres som noget lighedspunkt.
Saa kommer vi til tardigradernes nervesystem 0111 hvilket Graff siger »Das aus 4 Bauchganglienpaaren bestehende
Nervensystem der Tardigraden ist sehr wohl mit dem der Myzostomen zu vergleichen, sobald wir sehen, dass die, 4 Paar
starke seitliche Stamme entsendende Bauchganglienmasse der Myzostomen auf eine Verschmelzung aus 4, ursprünglich
ge-trennten Ganglienpaaren zurüchgeführt oder jenes aus Trennung dieser Form i 4 gesonderte Abschnitte erklärt werden kann.
Beide besitzen einen durch betrachtlich lange Commissuren gebildeten Schlundring, der bei Tardigraden nur durch Ausbildung
kleiner Gehirnanschwellungen complicirt ist. Hvad denne overensstemmelse angaar, da er den visselig ikke mer antagelig end
den netop nævnte, idet segmenternes antal i myzostomernes bugstreng, som under nervesystemets beskrivelse (p. 19) godtgjort, ikke
kan sættes til 4, men maa anslaaes til 6, der blir altsaa ogsaa heri istedetfor nogen overensstemmelse tvertimod en
uoverensstemmelse, der dog ligeledes maa tillægges mindre værd. Grafts angivelse af 4 segmenter maa skrive sig fra hans
feilagtige opfatning af iste store nervepar, som han opfattede som dannende en nervering, hvilket imidlertid aldeles ikke
er tilfældet, se herom under beskrivelsen af nervesystemet p. 12—13. De øvrige af ham anførte overensstemmelser forholder
sig paa samme maade som de nævnte; muskelløst svælg, forgrenet tarmkanal med en analaabning og
kloakkanal, der optager kj onsprodukterne, samt mangel paa respirations- og circulationsorganer er altsammen
overensstemmelse, der maa erklæres for at være lidet karakteristiske.
Angaaende karaktermerker, der kunde tale imod, siger Graff: Gegenüber diesen übereinsstimmenden Merk-
malen erscheinen bios die C irren und Flimmerbtischel der Myzostomen sowie Ausmundung der Hoden.....als
trennende Charaktere von Belang. Var der ikke andet end dette, der talede mod Grafts forening af disse dyregrupper
kunde man visselig let gaa ind derpaa, skjønt allerede mangel af Flimmerbüschel ikke er saa ganske uden betydning. Der er
imidlertid en anden faktor af langt større vægt, der her stiller sig iveien og det er udviklingen. Denne har som
ovenfornævnt allerede ledet Metschinkoff til indrangering af myzostomerne blandt chætopoderne samt derefter flere og sidst Beard
til at optage dem i denne dyregruppe. Og 1 sandhed myzostomernes udvikling kan umulig tillade nogen nær forening med
tardigrader og pentastomer. Vistnok er kjendskabet til disse sidstes udvikling endnu mer ufuldstændigt end vort
kjendskab til myzostomerne. Om pentastomernes udvikling haves intet arbeide siden R. Leuckarts’) arbeide i i860 og om
tardigradernes intet siden Kaufmann’s arbeide i 1S51-). Dette er imidlertid begge fremragende arbeider for sin tid og
allerede fra disse og fra, hvad vi nu ved om myzostomernes udvikling, maa det være indlysende, at om noget nært
slægtskab mellem disse dyregrupper kan i alle tilfælde ikke være tale; thi som Beard ogsaa siger med hensyn til tardigraderne
(1. c. p. 564), kan disses tilsyneladende direkte udvikling vanskelig forenes med myzostomernes segmentation og complicerede
udvikling. Det kan ogsaa fremhæves, at tardigradernes og pentastomernes mangel paa ciliebeklædning saavel under
deres udvikling som i udviklet alder er en ikke uvæsentlig differents.
Jeg finder saaledes (ligesom Beard) at Grafts dannelse af en ny klasse stelechopoder, hvori myzostomer,
tardigrader og linguatulider (pentastomer) skulde forenes ikke hverken fra anatomisk eller embryologisk synspunkt blir
’) R. Leuckart: Bau und Entwickl. der Pentastomen. Leipzig & Heidelberg i860.
-) Kaufmann: Zeitschr. f. xv. Zool. Bd. III, 1851.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
