Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
39
kjølige afslag af hans bøn, har, formoder jeg, for Tolstoi
været som en indvielse til hans kamp mod Ruslands kirke
og stat gjennem en hel menneskealder. Noget af den kval
fulde sindsbevægelse fra hine skjæbnerige dage synes hyppig
at klinge igjen i hvad han senere skriver. Hans sjæle
strenge havde gjennem denne oplevelse faaet den mægtige
spænding og stemning, som senere holdt gjennem næsten
tredve aar.
Da han næste gang skriver til tsaren, en ny tsar, Ni
kolas 11, hele tyve aar senere, den 30. mars, 1901, er
tonen en anden, og hans bøn til keiseren er en anden:
«Hvis urolighederne blot skyldtes nogle slette og op
rørske mennesker, vilde det være tilstrækkeligt at gribe
dem og kaste dem i fængsel eller henrette dem. Men
gjennem tredve aar eller mere har dette været gjort med
tusener: de er blevet grebet, sat i fængsel, henrettet eller
forvist i tusenvis. Alligevel øges deres antal bestandig,
misnøien vokser og har nu naaet arbeidsklassens millioner,
hele nationens store flertal. De selv behøver blot at holde
op med naivt at tro indenrigsministerens erklæring, at det ene
fornødne er, at politiet adsplitter den oprørske mængde og
i nødsfald giver ild, forat alt skal blive roligt, - - og De
vil klart se, hvad der er aarsagen til det nuværende mis
nøie, som finder udtryk i uroligheder af større og større
dimensioner.“ . . .
Hvad folket kræver for at blive rolig og tilfreds, skriver
Tolstoi videre, er følgende:
1. Lige ret for bønderne (som for de andre samfunds
klasser).
2. Ophævelse af specielle forordninger, som tillader
fravigelse fra landets almindelige lov.
3. Fri skolegang.
4. Religiøs frihed.
„ Dette“ — heder det tilslut — wer skrevet af Leo Tol-
stoi, som i dette brev har forsøgt at udtrykke ikke blot
sine egne tanker, men de bedste, de velvilligste, uegennyt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
