Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
den Gang undgik de saa vidt mulig at se paa
hinanden, og kun da han ved Aftensbordet skænkede
hende et Glas Vand, saa’ jeg, hvorledes de hurtig
vekslede Øjekast med et fint, næppe mærkeligt Smil.
Mindet om dette opfangede Blik, dette fine Smil
fyldte mig med Rædsel.
„Ja, det hele er forbi!" var der en Røst, der
sagde inden i mig. Men straks efter sagde en
anden Røst: „Det er kun en Stemning, der er
kommen over dig. Der kan slet ikke være Tale
om saadant noget."
Det var mig saa uhyggeligt at ligge dér i
Mørket, og da jeg havde strøget en Tændstik,
forekom det lille Kammer med- de gule Tapeter
mig endnu mere uhyggeligt; jeg skyndte mig
derfor at slukke Tændstikken, efter først at have
benyttet den til at tænde en Cigaret. Og som
det sædvanlig gaar, naar Tankerne vedblive at
dreje sig i et og det samme Kredsløb af
uopløselige Modsigelser, at man giver sig til at ryge,
saaledes begyndte jeg nu ogsaa at ryge den ene
Cigaret efter den anden for at omtaage min
Dømmekraft og slippe for. at se de Modsigelser,
hvori jeg mere og mere indviklede mig.
Jeg fik ikke lukket et Øje hele Natten, og da
jeg hen ad Morgenstunden ikke længer var i Stand
til at udholde denne Spænding, stod jeg op
og vækkede Karlen, som opvartede mig, for at
han skulde gaa hen og bestille Postheste til mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
