Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
ham. Det væsenligste Bindeled imellem dem er
desuden Musik, eller med andre Ord: den mest
raffinerede, sanselige Nydelse. Hvad skulde saa vei
kunne holde ham tilbage? Intet. Alt var
tværtimod kun beregnet paa at lokke og opmuntre ham.
Hun selv maaske? Ja, hvem er hun vei egentlig?
En Gaade. Det har hun altid været for mig og er
det endnu bestandig. Jeg kjender hende slet ikke.
Jeg kjender hende kun fra en rent dyrisk Side, og
for et Dyr gives der jo, som bekjendt, intet, som
hverken kan eller biot skal holde igjen paa dets
Drifter."
Først nu mindedes jeg deres Ansigter paa hin
Aften, da de efter Kreuzter-Sonaten endnu spillede
et andet, meget lidenskabeligt Stykke, der i
Sanselighed grænsede til det liderlige.
„Hvorledes havde jeg dog kunnet rejse!" sagde
jeg til mig selv, idet jeg mindedes hint Udtryk i
deres Ansigter. „Var det maaske ikke klart, at det
hele allerede var afgjort imellem dem den Aften,
og kunde man maaske ikke se, at der allerede den
Aften ikke biot ikke mere eksisterede nogen Hindring
imellem dem, men at de begge, og især hun,
endogsaa følte en vis Skam, efter hvad der var
foregaaet imellem dem !"
Jeg sér endnu dette matte, hjælpeløse og salige
Smil, som laa over hendes ophedede Ansigt, da
hun sad og aftørrede det med Lommetørklædet og
jeg i det samme traadte hen til Klaveret. Allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
