- Project Runeberg -  Percival Keene /
111

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111
paa, at det her var om en eller anden forfærdelig avstraffelse,
det gjaldt. Saa meget heller holdt jeg mig fremdeles bortgjemt
paa mellemdækket, forut ved fokkemasten.
Endelig var hele besætningen atter gaat paa dæk, og jeg
sat der sammenkrøpet alene. Saa hørte jeg ny larm, med bønner
om barmhjertighet, med graat og høie jammerskrik og leilighets
vis nogen faa ord fra kapteinens mund. Saa steg skrikene og
smerteshylene høiere end nogensinde før, isprængt med bønner
til Himmelen, og dertil kom en stram lugt, som jeg ikke kunde
skjønne aarsaken til, drivende ned til mig ovenfra.
Skrikene avtok efterhvert og hørte endelig aldeles op, mens
samtidig noget blev slængt overbord. Men derpaa gjentok den
samme tragedie sig, — hvad den nu maatte beståa i eller ikke! —
med ny bønner om naade, med ny jammerskrik og med den
samme, alt overvældende stank. Hvad kunde dette være!?
Det skulde jeg git adskillig for at vite, men noget tilhvisket
mig om helst at bli, hvor jeg var. Ti ganger blev denne rædsel
gjentat, og endelig tilsidst, henimot solnedgang, blev der en sterk
larm paa dæk, hvorpaa folkene litt efter begyndte at komme
nedenunder igjen.
Jeg tilvandt mig den amerikanske negers opmerksomhet,
med hvem jeg var kommet paa en fortrolig fot, og idet han gik
mig forbi, nikket jeg til ham, og han kom bort til mig.
~Hvad er det, som er foregaat?" hvisket jeg til ham.
~Vor kaptein straf alle slavehandler’," svarte han, ~og be
standig dem paa samme maate."
~Ja, hvorledes samme —? Hvad gjør han med dem?"
; Gjør —? . . Dem steke levende! Dette det tredje slave
skib, han tat, og alle dem faat samme traktement."
Min ven fortalte derpaa om kapteinens raseri og endte med
det raad til mig fremdeles ikke at vise mig for ham før aller
tidligst næste morgen.
Som jeg senere fik rede paa, var skonnertens storbaat blit
rigget ut og bunden i den fyldt med sand, forat baaten ikke
seiv skulde komme ibrand av den hvitglødende jernrist, som
derpaa blev anbragt ovenpaa sanden. Paa risten blev saa atter
hele slaveskibets besætning, fra kaptein og nedover, lagt mand
for mand og — brændt levende, som sagt! Dermed hadde jeg
ogsaa forklaring nok paa den skrækkelige stank, som var kom
met ned gjennem luken til mig.
Maaske vil nogen forbauses over, at jeg ikke følte den
rædsel, jeg burde følt ved dette tilfælde? Var den gruopvæk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free