Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Far kjøber Utheim og Skoviken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
vistnok temmelig sandsynligt, men ikke saa let at sige, da jeg ikke ved,
hvormeget der var blevet igjen af hans farsarv. Han havde nemlig i arv
efter sin far faaet 140 rd., som med arven efter søsteren Anne og
avancen paa salget af Sørgaard (side 6 og 9) skulde være steget til vei
200 rd. Hvad han og de øvrige søskende tabte paa den i de
mellemliggende aar indtraadte pengereduktion, ved jeg ikke. Det foresvæver
mig, at Esten Strøm fortalte, at der tabtes en del, men at det dog ikke
var saa svært meget, og det kan det vei heller ikke have været, eftersom
lar, da han var 22 aar gammel, laante sin stedfar 101 spd., og det meste
heraf maa vei have været arvepenge. I denne forbindelse skal jeg citere
en del af et brev af 19. febr. 1822 fra morbroren Ingulf, som var bleven
Estens formynder efter farbroren John Hyens dod 1808. Han skriver
til John Avleren og Kirsten: „Jeg havde uformodentlig skade af Estens
formynderskab, da jeg maatte betale pengenes atfald, ogsaa for hans
forrige formynder, hvor hos jeg skulde have mit regres for tabet, anser jeg
for ligesaa uskyldig som jeg, da jeg erindrer, at arvemidlerne til ingen
tid var i hans hænder, men stedse hvilede hos eder, til De ved Deres
afreise leverede det hele beløb til mig i aaret, som menes 1808 og 1809,
altsaa er De just den eneste, som høster frugten af, hvad jeg taber, og
som kunde synes billigst erstattet". Af dette brev kan man vei drage
den slutning, at Ingulf, som var en gløg og bra mand, vistnok havde
gjort, hvad han kunde, for at berge det meste af arven.
Farbror fortalte engang, at han selv var oppe og hentede sin arv,
naar ved jeg ikke. Men jeg ved, at han var i Os i 1820 og 1822, og
i 1829, da han fulgte sin halvsøster til Lilleelvedalen, var han ialfald
i To Igen og formodentlig ogsaa i Os.
Ft.r var ogsaa et par gange oppe i Os, men aarene er jeg ikke
sikker paa. Det var ogsaa nærmest i anledning af sin arv, „og saa havde
han odelsret deroppe da, ’ser du, som han vilde se paa". I disse farbrors
udtalelser laa der antydet, at lar saa smaat havde tænkt paa at flytte
didop — altsaa før stedfarens død. Dette med odelsretten troede jeg
bare var et udtryk; men efter hvad der skede paa skiftet efter vor
oldemor 1792 (side 4), er det altsaa i sin fulde rigtighed, at far havde ’
odelsret til Ryen vestre.
Med sin første hustru fik far saagodtsom intet. I skiftet efter
sin far 1822 havde hun faaet i arv 8 spd., og skjønt hun ved sit
giftermaal vistnok var i sit 30te aar, kunde hun vei af en tjenestepiges ringe
løn ikke have lagt sig synderlig op, selv om hun havde havt nogen løn,
hvad jeg ikke ved noget om.
Da far i 1825 eller 1826 overtog Utheim, kom han efter ovenstaaende
altsaa i en gjæld af henimod 500spd., nemlig til L. Hogseth 136V2 spd.,
Peder Johsen c. 160 spd., søsteren Marit c. 90 spd., Esten 68 spd.
og de 2 andre søotre tilsammen 06 spd. Af denne gjæld var c. 440 spd.
panteheltelse paa gaarden.
Da far fik skjøde paa Utheim 14. oktbr. 1831, var vistnok al
panteheftelse aflyst undtagen de 71llu spd., som var udlagt i arv til Marit.
Dette er dog ikke saa at forstaa, at gjælden i virkeligheden var betalt.
Alle de ovennævnte poster eksisterede fremdeles som løs gjæld med
undtagelse af, at gjælden til L. Hogseth var afgjort, medens han i stedet,
ialfald saa tidlig som i 1831, havde laant 100 spd. af Jens O. Helseth i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
