Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Far kjøber Utheim og Skoviken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
heim, og naar han, som han troede, havde aldeles sikkert haab om at
faa S tei en efter sine fosterforældre, maatte det jo økonomisk seet være
en selvfølge, at han blev deroppe, da han vilde faa den store gaard
Steien (i ny skyld næsten 5 skylddaler), eller hvad fosterforældrene eied
deri, gratis og desuden havde sin arv ved siden. e
Først om høsten 1831 fik tar eiendomsret til Utheira. Pede
Johnsen kom da ned, og paa thingstedet Sten sviken udstedte han ti1,
far skjede paa Utheim, der blev thinglæst paa høstthinget samme dag
Skjødet, der er skrevet med Peder Jonnsens smukke og ni-"
tide haandskrift, lyder saa: „Underskrevne Peder Johnsen Steigen af
Tønseth, tilstaar herved og vitterliggjør: at have solgt og afhændet,
ligesom jeg herved aldeles sælger, skjøder og overdrager fra mig og mine
arvinger den ved lovligt skifte efter mine forældre John A vi ese n og
Kjersten Estensdatter, begyndt 14. mai 1825, sluttet 14. juli 1827,
til mig som odelsbaaren udlagte gaard Uttem, matr.-no. 31, af gammel
skyld 1 spand 1 ere 18 marklag i Meegs thinglag, til min halvbroder
John Pedersen Uttem for kjøbesummen 500 spd., siger fem hundrede
norske speciedalere, hvorfor han til mig har aflagt rigtighed; thi skal
bemeldte gaard Uttem meel paastaaende huse og alle tilliggelser herefter
følge og tilhere kjøberen og hans arvinger, for hvilket salg jeg er
hjemmelsmand lovmedholdig.
Meegs thingsted, Stensvigen, d. 14. oktbr. 1831.
Til vitterlighed:
John Neergaard. Knud Bae. Peder Johnsen Steigen."
Naar far ikke tidligere fik lovformeligt skjøde paa Utheim, var
det muligens, lordi Peder Johnsen først i 1831 var blever fuldmyndig.
Nævnes skal det, at i 1831 havde Peder Johnsen virkelig vundet
odels-ret paa Utheim. I oktober 1828 havde han ogsaa været paa Utheim, og
det er mig fortalt, at det var for paa høsttliinget at faa ordnet gaardens
overdragelse til far, uden at dette altsaa dengang kom istand, jeg ved
ikke af hvilken gruud,
I 6 aar drev altsaa far som gift mand Utheim uden at have
noget retsgyldigt adkomstbrev til gaarden, hvis lovlige eier altsaa Peder
Johnsen i den tid var. Det siger sig selv, at dette vilde have været
skikket til at fremkalde høist ubehagelige forhold, hvis Johan Steien
inden 1831 havde gjort, hvad han nogle aar senere gjorde (se senere i
afsnittet om Peder Johnsen).
Fars halvsøster Marit havde ifølge odelsloven i 5 aar efter
salget ret til at tage Utheim paa odel, altsaa indtil 1836, en ret hun dog
vistnok aldrig havde tænkt at benytte sig af.
Hvad far havde at sætte i Utheim, var i hvertfald de 107 spd.,
lian havde tilgode i boet, samt morsarven 351/2 spd. Men det er sikkert,
at han ialfald eiede noget mere. Han havde i 1821 laant sin sted lar
101 spd , og i de 4 aar havde han med sin overordentlige sparsomhed
at renter og sin tjenesteløn selvfølgelig lagt sig op mere end de 6 spd.,
hvormed stedfarens gjæld var bleven forøget. Om han i 1821 havde eiet
mere end de 101 spd., er nu umuligt at sige. Hvad han da eiede, var
nemlig sin farsarv, de vei 20 spd., han altsaa ogsaa havde faaet i
hjem-megave, samt hvad han til den tid havde lagt sig op i tjenesteløn og ved
skrædderhaandverket, og om dette tilsammen blev mere end 101 spd., er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
