Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - IV. Angrebet paa Ingemanns Digtning. Dens Forsvarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 i o Angrebet pan Ingemanns Digtning. —
i denne Vaande for Liv og Kjærlighed, skjent
han udraabtes som merk Zelot og hadefuld Kristen,
var det en Lindring for hans Hjærte at træffe
paa en beslægtet, venlig Aand i Ingemann, der
vilde det Samme som han. De medtes første
Gang hos deres fælles Ven, Povl Dons, eri af disse
Medier for en Tids aandelige Stremninger, som
paa Grund af sin friske Modtagelighed ofte
forekommer sine Omgivelser betydeligere, end han er.
Grundtvig forærede Ingemann sin da nylig
udkomne „Verdenskrønike" og skrev inden i: „Til
Digteren Ingemann, med det aabne Øje for det
Guddommelige i Skriften og Mennesket, med de
inderligste Ønsker om Guds Velsignelse til at stride
den gode Strid og fuldkomme Løbet". — Men
det egentlige Venskabsforhold mellem disse to
aandelige Frænder skriver sig ferst fra Aaret 1814.
Der var i Vinteren dette Aar, da de
Allierede vare faldne ind i Riget, forat erobre Norge
i Holsten, gaaet en Beige af patriotisk Stemning
hen over Danmark. Navnlig havde det bruset stærkt
mellem den akademiske Ungdom. Det var umuligt
andet end, at Grundtvig ikke skulde fele sig løftet
af denne Bølge, og paa Ehlers Kollegium havde
han tait til Studenterne, om at melde sig til
Kongens Tjeneste som Underbefalingsmænd i en
jysk Opbudshær. Men han havde ogsaa bevæget
tait som Præst, og erklæret, at hvis en Kriger
ikke havde den rette Tro, Troen paa Kristus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
