Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - IV. Angrebet paa Ingemanns Digtning. Dens Forsvarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M5
Sted, uden for saa vidt den aandelige Ståt paa
Jorden har Ret til at stride mod Alt, hvad der
vil forstyrre dens Værk og hindre dens Udvikling.
Døden ender al Strid, og paa hin Side (iraven
er ingen Ansvarlighed, intet Regnskab. Ere vi
Kristne, ja have vi Tro paa en evig fuldkommen
Gud og lians Lov i vort Hjærte, da forlange vi
intet videre Bevis for hint Systems
Løgnagtigheder" *). Med ttKvædlinger", som han
udgiver samme Aar 1815), dømmer han sig selv
til aabenbar Skrifte, idet han paa det Haardeste
kritiserer sin poetiske Virksomhed Stykke for Stykke
i de sidste syv Aar. (Man kommer næsten her
til at tænke paa en poeniterende Munk. der med
Svøben hudflætter sig selv, saa hans Blod
bestænker Væggene i hans Celle). Grundtvig,
der som Olding saa sig i Spidsen for en talrig,
tit forgudende Tilhængerskare, er paa hin Tid
en ensom Mand, misforstaaet, haanet, ja
endogsaa — skjønt han ogsaa her var Reformator,
den første „Maalstræver" i Norden, — fordømt
for sit Sprog, da han paastod, at Skrift og Tale
skulde tilføres nv Kræfter, ved at optage i sig
gode Dialektord af Fædresproget, som det levede
paa Folkets Tunge.
I denne Forladthed mellem Middelalderens
Krøniker — han oversatte da Saxo og Snorre —
’) «Mod den lille Anklager" S. 99, 100.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
