- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
122

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - X. Et Aar fremad. Det romerske Carneval. Sangerinden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og dog stod dette Rummer i Stykket tilbage for
Duetten i anden Aet, hvor hun beder ^Eneas, blot

ei øieblikkelig at drage bort, ei faaledes forlade hende,
der for hans Skyld krænkede „Lybiens Stamme,
Afrikas Fyrster, sin Blnsærdighed og sit Rygte."
„Ieg sendte ingen Skibe mod Troja, jeg forstyrrede
ikke Anchises^s Manes og Aske!" der var en
Sand-hed, en Smerte i hele hendes Udtryk, der bragte mig
Taarer i linene, og den dybe Tanshed rnndt om
viste, hvorledes hvert Hjerte sølte det Samme.

A^neas sørlader hende, øg nn staaer hnn et
øieblik, bleg øg marmorkold, som en Riobe, men
snart syder Blodet igjennem Aarerne, det er ei mere
Dido, den varmt elskende Dido, den sorladte
Hu-strll, det er en Furie, Skjøuhedstrækkeue aande Gist
øg Død; Annunziata vidste saa ganske at førandre
fit hele Udtryk, iisne Enhver med Skræk, man maatte
aande øg lide med hende.

Leønardø da Vinci har malet et Medusahøved,
der findes paa Galeriet i Florents; Alle gribes
sælsomt ved at see det, og knnne dog ei rive sig løs.
Det er søm Afgrundens Skum i de skjønneste Former,
Dybet, der af Edder og Gift har skabt fig en
medi-cæisk Venns. Blikket, selv Mnndens Stilling, aander
Dod. Saaledes stod nn Dido for os
Man faae Baalet, Søsteren Anna havde reist,
Gaarden behængt med sørte Krandse øg Liigløv, i
den sjerne Baggruud fløi ^Eneas^s Snekke øver den
øprørte Sø. Didø ftød med hans glemte Vaaben,
hendes Sang lød dybt og tnngt og fteg da atter i
Høide og Kraft, som de faldne Engles Iammer.
Baalet blnssede, Hjertet brast i Toner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free