- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
121

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - X. Et Aar fremad. Det romerske Carneval. Sangerinden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

føruuderlige skjønne Sylphevæsen. Hnn sang sin
Kjærligheds Lykke; det var et Hjerte, der ndaandede
i Tøner, den dybe, rene Følelse, søm paa Tønevinger
rev sig løs sra Menneskets Bryst. En underlig
Vee-mød greb min Sjæl, det var, som disse Toner vilde
fremmane de dybest jordede Erindringer, ogsaa jeg
var ved at udbryde med Bernards det er hende!
ja, hvad jeg i mange Aar ikke havde tænkt eller drømt
øm, stød nn sornnderligt levende sor mig, hvorledes
jeg som Barn ved Inletid prædikede i Kirken Araceli,
og den soruuderligt siintbyggede lille Pige, med den
sælsomme sonore Stemme, der havde vnndet Prisen
for mig; jeg tænkte paa hende, og jo mere jeg saae
og hørte denne Aslen, des sikkrere ndbrød min Tanke.
„det er hende, hende øg ingen Anden!"

Da siden ^Eneas tilstaaer hende, at han gaaer
børt, at de jo ei ere giste, han ikke kjender deres
Brudefakkel, hvor forbauseude vidste huu da ikke at

udtrykke overgangen i sin Sjæl, Overraskelsen,
Smerten, Raseriet; og nn sang hnn sin store

Arie; det var som Dybets Bølger, der sløge mød
Skyerne; hvorledes udtaler jeg denne Toneverden,
som her aabenbarede sig! min Tanke søgte et
legem-ligt Billede sør disse Tøner, der ikke syntes at stige
sra et Menneskebryst, øg jeg saae Svanen ndaande
sit Liv i Sang, idet den snart sløg med Vingerne i
de høie ^Etherstrømme, snart dllkkede ned i det dybe
Hav og kløvede Brændingen, sør paa ny at stige.
Et almindeligt Bisaldsraab brusede gjennem Huset.
„Annunziata! Annnnziata!" raabte de, øg hun maatte
frem øg atter frem før den begeiftrede Mængde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free