Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - G. Kuppelhvælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
306
I
Der findes ogsaa kupler med f. eks. elliptisk, kvadratisk eller rektangulært
grundrids; men foreløbig skal knn rotationsknpler betragtes.
Lægger man gjennem kuppelaksen en række vertikale meridiansnit, saa
faaes et antal knppelsektorer som paa grund av symmetrien, der forutsættes at
gjælde ogsaa for belastningen, alle er utsat for nøiagtig samme paakjendinger.
Paa en kuppelsektor virker i motlagsfugen trykket K; de følgende fuger
D2, 3 — er utsat for trykK 15 K2 , K 3 som tilsammen leverer
en tryklinje; men man kan nu ikke uten videre slutte at alle disse holder hvælvet
i likevegt; ti man maa ta hensyn til de i meridiansnittene virkende sidetryk S.
Der forlanges nu at enhver hvælvbloks belastning G, inklusive blokkens
vegt, skal holdes i likevegt av de to fugetryk K sammen med sidetrykkene S.
Paa grund av symmetrien er begge S like store; de er ogsaa horisontale,
da de staar lodrette paa de vertikale meridiansnit. Man kan altsaa sammen-
sætte dem til en radialt rettet, horisontal resultant
a
liten centrivinkel a er sin 9 omtrent
Li
For en meget
a
uttrykt i buemaal, og følgelig
Li
lik
Dersom murverket ikke armeres, saa at det
blir istand til at opta stræk, kan man kun paaregne
£n//ckræfter S; overalt hvor der i et materiale med
strækfasthet vilde opstaa strækkræfter S, maa man
sætte S — 0, d. v. s. anta hvælvsektoren fritstaaende,
uten sidetryk, kun paavirket av belastningen G
og trykkene K paa samme maate som ved et
almindelig hvælv.
Fig. 758.
Sæt f. eks. at man ifølge denne betragtning har at sætte S= 0 i
kuppelens nedre del, og la os anta motlagstrykket bekjendt. For den nedre,
fritstaaende sektordel konstruerer man da tryklinjen paa sedvanlig maate.
Men fra et visst sted av, hvor S begynder at virke som tryk, blir tryk
linjens form inden visse grænser vilkaarlig, idet den avhænger av sidetrykkets
størrelse. Hvælvtrykket K optages i kuppelens øvre del efterhvert paa den
maate, at sektoren som en kile støtter sig til sideflatene. Paa den ut mot
den fri luft i topaapningen grænsende overflate virker selvsagt intet tryk; her
maa altsaa K være -blit lik 0. Det samme gjælder ogsaa for en i toppen
lukket kuppel, da sektoren løper ut i en egg, og spændingen saaledes ikke har
noget fugetversnit at virke paa. Herav følger at ialfald i kuppelens øvre del
virker et trylc S; om dette længer nede forsvinder, avhænger av kuppelens
form.
Det ledende synspunkt ved den statiske undersøkelse blir det samme som før:
Kuppelen er at anse som stabil, dersom det er mulig at angi en «stabil tryk-
Jordeling ». I motsat fald er den instobil.
T = 2 S . sin
T = S . a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
