Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - β. Den historiske og den filosofiske Betragtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 IV. Tankens Opgaver.
at de Kræfter, han selv kan sætte i Bevægelse, ikke slåa
til, altsaa da han havde erfaret sin Afhængighed, bøjede
han sig for højere Magter*). I>et var da gennem Resigna
tion, at Religionen blev til. Mennesket har først trot ved!
egne Kræfter at kunne sikre sig det Værdifulde; først naar
han har set sin Evnes Grænse, er der Mulighed for Religion.
Det er næppe Frazer’s Mening, at Erfaringen om Magiens
Utilstrækkelighed er den eneste Vej til Religion; ogsaa paa
mange andre Maader kan Mennesket erfare sin Begræns
ning.
Et andet Exempel, der ogsaa afslører dybtliggende aande
lige Processer, henter jeg ligeledes fra Frazer. Isis var først
en Frugtbarhedsgudinde ligesom Astarte og Kybele, men
hendes skønne, madonnalignende Skikkelse afspejler en æd
lere social og moralsk Tilstand end Astartes og lignende Gud
inders plumpe, sanselige og grusomme Skikkelser."*) En
lignende Overgang fra elementære til ideelle Motivers Vir
ken frembyder Oldenberg’s Sammenligning mellem den
indiske Varuna og den persiske Ahura—Mazda. Til Grund
for begge disse Guder skal ligge en indoarisk Maanegud, og
hvis denne Hypotese er rigtig, vil der, som Oldenberg be
mærker, i den successive Lutring af den lurende, lumske
himmelske Troldmand til den zaratustraske Guds aande
lige Højhed ligge et Bevis for vældige Forandringer i religiøse
Forestillinger og menneskelig Moral.**)
) Frazer: Adonis Osiris, Attis. (1906). p. 3-5; 137 f. 149. ~- Hubert et Mauss
(UOrigine des Pouvoirs Magiques. Mélanges d’Histoire des religions. p, 131 ff) betone
stærkere end Frazer Magiens sociale Karakter som beroende paa Tradition og sær-
egen Indvielse. Men de lægge dog ogsaa Vægt paa, at den magiske Evne øves, eller
kan øves, af Individet som isoleret; den Enkelte kan her unddrage sig Mængden
og handle paa egen Haand. Ogsaa efter denne Teori staar da Magien mere end
Kultus som en Form for selvstændig Virken. La Magie fournit å I’individu les
moyens de se faire valoir a ses propres yeux et aux yeux des autres, ou bien
d’écarter la foule, d’échapper å la pression sociale et å la routine . ... Les savants
sont fils des magiciens.. (Hubert et Mauss. p. XXV.)
**) Adonis etc. p. 154 ff; 283 ff.
***) Die iranische Religion. (Kultur der Gegenwart I, 3, 1.) p. 82.
Af endnu større Interesse for Filosofen end de Indblik i
de indre sjælelige Processer, Kultusformers og Guders Meta-
morfoser kunne give, ville Selvvidnesbyrd af religiøse Per-
sonligheder være. De vise os umiddelbart, hvad der giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
