Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - β. Den historiske og den filosofiske Betragtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Vurdering, b. Det religiøse Problem. 389
der paa rent menneskelig Grund kan udvikle sig psykiske
Ækvivalenter for den store Koncentration i Aandslivet, Reli
gionerne i deres klassiske Tider have formaaet at bringe. —
162. Baade for Religionsfilosofien og for Religionshisto
rien staar Religionen som et Emne, hvis Karakter og hvis
Plads i Aandslivet det gælder at bestemme. Religionshistorien
studerer Religionens givne Former efter almindelig histo
risk-kritisk Metode og med Filologiens og Arkæologiens
Hjælp. Det Arbejde, der her gøres, kommer Religionsfiloso
fien til Gode. Men Filosofien interesserer sig ikke saa meget
for de ydre, færdige Kultusformer og Dogmer, som for de
Kræfter og Motiver, der virke i dem, og som maaske ikke be
høve at være bundne til visse bestemte Former. Det var
den Stilling, allerede Kant indtog overfor dogmatiske Sy
stemer i Filosofien. Hvad der her interesserede ham, var
den Trang og Evne, der havde ført til saadanne Tankebyg
ninger, og ved at undersøge dem vilde han blive klar over,
hvorvidt der her var Noget, der kunde vinde Betydning i nye
Former. Den menneskelige Aand maa befris fra Fortidens
Yærker for at staa uhildet og med fuld Kraft overfor dens
nye Opgaver. Og en saadan Befrielse kommer ikke ved blot
Tvivl eller ved Kritik af de færdige Værker. Tvivlen er og
saa en Optagethed af Fortiden, ligesaa vel som den dogma
tiske Vedholden. Fremtidens Erfaring skal vindes og Frem
tidens aandelige Arbejde gøres paa Trods af gamle Dogmer
og nye Tvivl.
Et Exempel paa historiske Undersøgelser, der kunne kaste
Lys over det psykologiske Grunidlag, have vi i Drøftelsen
af Forholdet mellem Magi og Religion. Forskellen mellem
Magi og Religion bestaar deri, at i Magien virker den Enkelte
mere selvstændigt end i den egentlige Kultus. Han sætter
paa egen Haand Kræfter i Bevægelse, der kunne føre til
hans Formaals Virkeliggørelse. I Kultus derimod aabnes
der ham Adgang til at modtage Hjælp og Meddelelse af
guddommelige Kræfter. Ifølge Frazer har der været en
Periode, hvor der anvendtes Magi, medens der endnu ikke
var Religion. Først da Mennesket havde gjort den Erfaring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
