Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Da han har set på hende en stund roper han rasende: Hvor-
for sattan tar du ikke ungen?
Hvorfor jeg ikke tar han? Nu tar jeg han.
Ja — efterat han har skreket sig blå.
Lat han skrike. Det står ikke om livet.
Å det var ikke tvil om at Oliver burde bruke krykken. Stod
det ikke om livet? Gud, for en gjeit! Men det stod om mat. Der
så hun nu: når barnet fik det han skulde ha så tidde han straks.
Du skal bruke vet, sa Oliver og var retsindig.
Men Petra kastet på nakken, Petra murret. Hvad gik av
hende? Forstod hun kanske ikke hvad hun var kommet op i?
Hun var ikke pike længer, hun var tværtimot gift og fortapt
var hun, lat nu alt håp fare! Stakkars Petra, hun hadde i et
kniptak måttet gi ordentlig kjøp, å for et kors hun hadde tat på
sig! Hun kunde ikke bære det, ikke på folkevis, andre piker bar
heller ikke et slikt kors, de gjorde pokker. Hun hadde været
meget betrodd hos konsulens, to ganger hadde de lagt på løn-
nen og Scheldrup hadde været forelsket i hende og var det vel
endda. Og her sat hun nu!
Du er akkurat som du ikke husker barnet medkvart, sa Oliver
som en dommer.
Jeg husker han nat og dag. Skal jeg ta han på ryggen når jeg
går ut?
Petra blåste. Oliver så mere og mere opmærksomt på hende,
og nu han fik gufsen av hendes ånde forstod han hende bedre:
hun hadde været inde nogen steder og fåt skjænk. He, det var
makeløst, og nu hadde hun fåt mot og talegaver.
Hvor har du været? spurte han.
Å jeg har ikke været så mange steder.
Du har ialfald været inde og fåt skjænk.
Skjønner du det? Jo jeg har været hos konsulen. De hadde
selskap og jeg hjalp ørlite til. Det var fruen som skjænkte mig.
Petra var ingen drikker og hendes forklaring var god nok
dersom den var sand. Dersom den var sand. Hun skydde ikke
en nødløgn, en falskhet, tværtimot, og da hun ikke var videre
opfindsom så var hun søt og fræk og kom langt med det. Oliver
måtte tro eller ikke tro at det var hos konsulens hun hadde
været, hvad gjorde det fra eller til? Se, der sitter hun nu og gir
barnet bryst, litt dum, men pen og ung, kanske galen, kanske
letsindig, hvad så? Nei hun var intet lys netop, men almindelig
og ubetydelig, en tøs i et par sko, å men med gode sider, med
legemsvarme, med et pokkers tække. Der kom hun hjem og var
her i huset, hun tilhørte Oliver, hun var noget nærende, hun
hadde melk i sig, han så hendes spener.
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
