Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Å
De talte det over på alle leier og blev enige om et slags mål
på ringen, Isak grundet svært og rystet på hodet og syntes det
var et stivt stykke, men handelsmanden vilde ikke skrive efter
noget andet end en guldring. Da Isak gik hjemover var han
i grunden glad over sin beslutning, men samtidig forfærdedes
han over de utgifter som forelskelse kunde føre til.
Det var en jævn snevinter og da det ut på nyåret blev godt
føre begyndte folk fra bygden å kjøre telegrafstolper op over
myrene og læsse dem av med visse mellemrum. De kjørte med
mange hester og kom forbi Breidablik, kom forbi Sellanrå gård
— så møtte andre hester med stolper fra hin siden av fjældet,
og hele linjen var komplet.
Slik gik livet dag for dag, uten store hændelser. Hvad skulde
hænde? Om våren begyndte arbeidet med å sætte telegrafstolp-
erne op, Brede Olsen var atter med skjønt han skulde ha vår-
onn å gjøre på sin gård. At han har tid tænkte vel Isak igjen.
Isak selv hadde knapt stunder til å spise og sove, det var bare
såvidt han fik onnen gjort i ret tid, hans jorde var nu blit
nokså stort.
Men så, mellem onnerne, fik han sagen under tak og kunde
begynde å sætte ind maskineriet. Se, det var intet vidunder av
fint træværk han hadde frembragt, men det var jotunstærkt og
stod der og gjorde nytte, sagen gik, sagen skar; Isak hadde brukt
øinene når han var på sagen nede i bygden og tat godt efter.
Det var et hjærtelig lite sagbruk han hadde opført, men han
var tilfreds med det, han hugget ind årstal over døren og satte
sit bumærke. Å
Og i sommer hændte nu allikevel noget mere end almindelig
på Sellanrå.
Telegrafarbeiderne var nu kommet så høit op i marken at
de forreste lag stak frem til gården en kvæld og bad om hus.
De fik ligge i løen. Efterhvert som dagene gik kom de andre
lag efter, de fik alle tak over hodet på Sellanrå, arbeidet skred
forbi gården, men folkene vedblev å komme tilbake til løen og
ligge. En lørdags kvæld kom ingeniøren og skulde utrede løn-
ning.
Da Eleseus så ingeniøren fik han hjærteklap og snikte sig på
dør for ikke å bli spurt om farveblyanten. Å for en ond stund,
og ikke kom Sivert ut så han kunde få litt støttel Eleseus glidde
som en blek ånd forbi husnoverne, han fik endelig fat i morn og
budsendte Sivert. Det var ikke anden råd.
Sivert tok saken mindre tungt, han hadde heller ikke den
store skyld å bære på. Brødrene satte sig godt avsides og Eleseus
sa: Dersom at du vilde ta det på dig!— Jeg? sa Sivert. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
