Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
da ikke Oline tumler for det første slag, men tværtimot mukker
og roper: Du skal vare dig! Jeg vet hvad jeg vet om dig! så bru-
ker Inger træøsen videre og får Oline ned på gulvet, får hende
under sig, knægår hende.
Vil du bent tyne mig? spør Oline. Hun hadde denne frygte-
lige haremund over sig, et stort stærkt kvindfolk med et banke-
træ av en slev i hånden. Oline var alt bulnet av slag, hun blødde,
men hun mukket mere og gav sig ikke: Nå, du vil tyne mig og!
— Ja — dræpe dig, svarer Inger og slår. Der har du! Jeg skal slå
dig ihjæl! — Hun hadde nu visshet, Oline kjendte hendes hem-
melighet og hun brydde sig om ingenting mere. — Der har du i
trynet dit! — Trynet mit? Det er du som har trynel stønner
Oline. Vorherre har skåret et kors i ansigtet dit!
Da Oline er så seig å få bugt med, så forbandet seig, må In-
ger holde inde med sine slag, de er til intet, de maser hende
selv ut. Men hun truer — å hun truer med træøsen under Oli-
nes Øine, at hun skal få mere, hun skal få evig nok! Jeg har en
bordjunge, du skal få se han!
Hun reiser sig op som for å lete efter kniven, efter bordjun-
gen, men nu er hendes værste ophidselse over og hun bare
bruker mund. Oline kommer sig op på bænken igjen gul og blå
i ansigtet, bulnet og blodig, hun stryker håret bort, retter på sit
hodeplagg, spytter; hendes mund er opsvulmet. Dit kreatur!
sier hun. |
Du har været i skogen og snuset, roper Inger, det er det du |
har brukt timerne til, du har fundet den ørlille graven. Men |
du skulde ha gravet et hul til dig selv med det samme. — Nu |
skal du få sel svarer Oline og hun lyser av hævngjærrighet. Jeg
sier ikke mere men det blir ikke længer stue med kammers og
orgelværk i klokken. — Det rår ikke du for! — Det skal ho Oline U|
og jeg råde for!
De to kvindfolk kjækler herom. Oline er ikke så grov og høi-
røstet, nei hun er likefrem fredelig i sin grumme ondskap; men |
hun er indætt og farlig: Jeg ser efter knyttet mit, jeg angrer på IV
at jeg la det igjen i skogen. Du skal få ulden igjen, jeg vil ikke |
eie den! — Nå, så tror du jeg har stjålet den? — Selv vet du |
hvad du har!
Det kjækler de atter om. Inger tilbyr å peke på dem av sine
sauer som hun har klippet ulden av, Oline spør fredelig og me-
let: Jaja, men hvem vet hvor du fik den første sauen? Inger næv-
ner navn og sted hvor hendes første sauer var i foder med sine
lam. Og du skal bare klinke klare vare dig for munden din!
truer hun. — Haha! ler Oline så småt. Hun har altid hver gang
et svar og gir sig ikke: Munden min? End din egen mund! Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
