Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Høstdag - Enerbusken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
som fordum blev tydet av præst og profet,
nu leder hver vandrer ved kvæld.
Du skapningens slummer, du milde pause,
Oo måtte jeg ende som du, i det tause,
når dagen kommer påhæld!
ENERBUSKEN
Op i de bratte fjælde
der enerbusken er
kan ingen andre følge
av alle skogens trær.
Vel halvveis op i høiden
står furuen og fryser,
litt længer op — og bjørken
av bare snue nyser.
Men jo så kravler videre
en kjæk liten rusk
og står tilslut deroppe
på kanske snaut en alen.
Det er som kjører han et tog
av skog ned i dalen.
Og rusken er en enerbusk
og nu er han kusk.
I dalen er det kornmod
og løv og sanktehans,
og der er sang og barnelek
og stundom er det dans.
Her oppe hos en enerbusk
her er det bare urer, —
nå stundom er her trolle og
som går omkring og lurer.
Men vinden tar en enerbusk
og rusker i hans dusk
og hele verden ligger da
så blåsende og naken.
Men al den friske luft her er!
Det findes ikke maken.
Og ingen ser så vidt omkring
som slik en enerbusk.
Det bæver over fjældet
et lite sommernu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
