Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Som i guldalderen - Larm og røg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1039
ure fra sig og iler ind midt i det tætteste ar
beide. »Men Deres ure«, raaber man rundt om.
»Kan man mistro sine brødre?« svarer han; urene
blev heller ikke stjaalne. Ædle følelser er en vak
ker ting: lig spindelvæv-gaze, vakkert og billigt,
men taaler ikke slid!
Unge skolegutter og studenter raaber: Vive la
nation, og beklager, at de endnu »bare har sin
sved at ofre.« Gutter? Paris’ skjønneste Heber
er der, i deres lette, luftige kjoler, med trefarvede
bælter; skufler og triller med de andre; deres
Hebeøine straaler af entusiasme, deres lange håar
falder xidover i skjøn uorden; yndige som de rosen
farvede Hora’er. Aa, idet aftensolen faldt over
Champ-de-Mars, saa den paa sin brede bane et syn
lig dette: En levende have oversaaet med saadan
blomsterrigdom, i alle regnbuens farver; alle ar
beidende broderligt der i én varm følelse, om det
saa bare var i nogle dage; engang og saa aldrig
mere !
Men ved aftenstid, nåar det patriotiske graver
arbeide er forbi, forestil Dem gjestfrihedens hellige
ritus! I den lave dagligstue som i den høiloftede
salon, gaar bægeret rundt; kronet af skjønhedens
smil, hvad enten det er den letfcrippende grisette
eller den majestætiske adelsdame, ti begge har de
skjønhed og smil for de tapre.
Larm og rog.
Og saa er endelig, til trods for intrigerande
aristokrater, dovne leiesvende af arbeidere, ja næsten
tiltrods for skjæbnen seiv for det har regnet
meget ogsaa Marsmarken ferdig den trettende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
