- Project Runeberg -  Fra Amerikas Kultur : et Aandslivs Historie /
80

(1898) Author: Carl M. Brinck Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATHANIEL HAWTHORNE.

af Gadernes Søle eller Støv, af den døde, flade Belig-
genhed, den klamme Østenvind og den klamme Sel-
skabelighed; — alt dette og alle andre Mangler, jeg
ser eller indbilder mig at se, har intet at sige. Ste-
det har dog en Magt over mig, som om min Fødeby
var et jordisk Paradis.

Under Indflydelse af usikre Familiesagn om, at
Slægten var under en mystisk Ulykkestjerne paa Grund
af Fædrenes mørke Gerninger og mørke Sind, i et Barn-
domshjem, der stængede enhver adspredende Indflydelse
ude, i en trist, gammeldags Smaaby voksede den Dig-
ter op, hvis Fantasi var mere fantastisk skabende end
nogen anden amerikansk Digters.

Samtidens Salem bød ingen Næring for denne Fan-
tasi, saa fulgte han da de Traade, der forenede ham
med hans Udspring. Fortidens Skygge gled ind i hans
Fantasi, indtil der for ham opstod et Salem, forskelligt
fra Samtidens, heller ikke ganske Puritanernes Salem,
men derfor ikke mindre virkeligt.

Hans Liv begyndte at forme sig som en dobbelt
Tilværelse, et Aandsliv, der ikke havde sine Kilder i
det Liv, han levede med sine Omgivelser, og som kun
var forbundet med det ved faa Traåde.

Over Barndomshjemmet var der udbredt en alt be-
herskende Værdighed; i den personlige Omgang mellem
den lille Families Medlemmer lagdes et Forbehold for
Dagen, en uvilkaarlig Finhed, som ved enhver Lejlig-
hed lagde dem Sprogets bedste Ord paa Tunge; Livets
mest daglige Forhold behandledes med en Højtidelighed,
som om hver Enkelthed i den menneskelige Tilværelse

var af uendelig Værdi og krævede det yderste Hensyn.

80

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fraamkult/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free