- Project Runeberg -  Fra Amerikas Kultur : et Aandslivs Historie /
79

(1898) Author: Carl M. Brinck Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ENEBOERLIV OG SKYGGELIV.

Kvinder usædvanlig Dannelse, der navnlig gav sig til
Kende ved et fint og behersket Talesprog. Efter sin
Mands Død trak hun sig endnu mere tilbage fra Om-
gang med Slægt og Venner end før. Med sine tre
Børn, Nathaniel og hans to Søstre, henlevede hun sin
Enkestand i sky Ensomhed, saa end ikke mangeaarige
Naboer kendte det mindste til Familiens huslige Forhold.

Nathaniel, der var det næstældste af Børnene,
fødtes paa den Dag og i den By, der maa anses mest
passende som Fødselsdag og Fødeby for Amerikas Na-
tionaldigter: i Byen Salem den fjerde Juli 1804.

I omtrent to Aarhundreder havde den Hawthorneske
Slægt boet i Salem, den By, der frem for nogen anden
er Puritanernes. I Boston havde en moderne Kultur
og en unitarisk Aandsretning fortrængt den puritanske,
men for firsindstyve Aar siden var Salem endnu ganske
Puritanismens Sæde. Selv i vore Dage, da den er en
forholdsvis moderne By, opdager endog den rejsende
snart, at der er en By i Byen, Side om Side ser man
Kolonitidens, Revolutionens og Nutidens Boliger. Man
finder let de historisk kendte Huse. I Musæet hænger
Puritanernes Portrætter, dér findes deres Møbler og
Klæder. Paa Kirkegaardens hældende Gravstene læser
man kendte og ukendte Navne. Naar man til sidst fra
Heksehøjen ser ud over Byen, har man i Fantasien
fjærnet dens moderne Del, erstattende hvad Tiden har
udslettet. Og foran ligger Puritanernes By, ,,Skriftens
skumle Salem.

Om den Betydning det fik, at han netop fødtes her,
skrev Hawthorne i 1850:

»»Det er ligegyldigt, om ogsaa dette Sted er glæde-
løst for mig. Er jeg end træt af de gamle Træhuse,

79

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fraamkult/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free