Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjemkomne navnkundige Væringehøvding, den norske
Kongesøn Harald Sigurdsøn (eller Haardraade), som for sig
krævede Halvdelen af Norges Rige. Da Svend og
Harald i Forening hærgede paa Danmark, og da Harald
tillige havde ikke ringe Tilhæng i Norge, besluttede
Magnus at dele Kongedømmet i Norge med Harald,
for derefter saa meget desto kraftigere at kunne
i Danmark bekæmpe Svend, der endog havde nærmet
sig til de hedenske Vender i den Hensigt at erholde
Understøttelse imod Norge.
Et yderligere Held for Edvard og England var
det, at Forbindelsen mellem Danmark og Norge, som,
hvis den var vedblevet at bestaae i længere Tid, kunde
have bevirket et farligt Angreb paa England, kort efter
ophørte ved Magnus’ pludselige Død (1047). Ifølge
Magnus’ egen Bestemmelse paa hans Dødsleie, blev
Harald Sigurdsøn Haardraade Konge i Norge og Svend
Estridsøn Konge i Danmark. Men disse to Konger
kæmpede alligevel længe saa heftigt med hinanden, at
Edvard, skjøndt han jævnlig rustede Flaader til
Kystforsvar, ikke behøvede fra Norden af at frygte for nogen
stor Fare. Rigtignok viste der sig strax Aaret efter
Magnus’ Død paa Englands sydostlige Kyst en Flaade
paa fem og tyve Skibe under de »danske« eller snarere
norske Høvdinger Erling og Lodin, som hærgede
frygteligt ved Sandwich, paa Øen Thanet og i Essex. Men
den forlod dog snart igjen England, for i Flandern
at afhænde det gjorte rige Bytte, og for derefter at
seile hjem [1]. Baade Kong Harald i Norge og Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
