Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svend begav sig derpaa til Danmark, for at
fremsætte lignende Arvefordringer imod den norsk-danske
Konge Magnus, hvorved Svend ydede Kong Edvard en
saare væsentlig Tjeneste. Omendskjøndt nemlig
Forliget paa Brennøerne var afsluttet mellem Hardeknud
og Magnus, før Hardeknud var anerkjendt Konge i al
Fald over hele England, fortolkede Magnus dog
Forliget saaledes, at han ifølge det var Arving ikke alene
til Danmark, men ogsaa til England. Et Gesandtskab,
han i denne Anledning afsendte til Edvard, fik vel
ikke opnaaet Noget. Men i England nærede man ikke
ringe Frygt for, at Kong Magnus med Magt vilde
søge at gjøre sine Arvefordringer gjeldende, saa Edvard
endog ved Sandwich udrustede en talrig Flaade, der
skulde møde det forventede Angreb. Men Magnus
havde imidlertid havt Nok at gjøre hjemme, især i
Danmark, deels med at redde Landet og
Christendommen mod de hedenske Vender, hvem han i Aaret
1043 tilføiede et frygteligt Nederlag paa Lyrskovshede
ved Hedeby eller Slesvig, deels ogsaa med den stadige
og blodige Kamp imod Kronprætendenten Svend og de
oprørske Daner, der havde sluttet sig til ham. Svend,
som imidlertid frygtede for Udfaldet af den ulige Kamp,
henvendte sig til Edvard med Bøn om Hjelp mod
Magnus, men forgjæves, og Magnus vandt derefter en
saadan Seir, at Svend maatte flygte fra Danmark uden
at kunne forhindre, at Magnus vedblev at være
Enekonge i Norge og Danmark.
Med disse Rigers forenede Magt kunde Magnus
være blevet meget farlig for Edvard, naar ikke Magnus
igjen fremdeles havde havt at kæmpe baade imod Svend
og imod sin Slægtning, den fra Constantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
