Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søsterdatter Gunhilde, forgik han paa Hjemveien i
Pentlandfjorden; idetmindste hørtes der aldrig siden Noget
til ham eller hans Mænd. Kong Olaf troede nu Tiden
beleilig til atter at vende tilbage til Norge. Han
samlede heller ikke saa faa Folk omkring sit Banner.
Men i det store Slag paa Stiklastad (1030) faldt han
med en Mængde af sin Hær, og Knuds Herredømme
over Norge blev end yderligere befæstet. Knud sendte
derefter sin Søn Svend Alfifasøn som Konge til Norge
og lod ham hylde i Throndhjem.
Kong Knud havde forhen kun havt
Herredømmet over det sydlige Skotland. Men nu maatte
ogsaa Kong Malcolm den Anden af Skotland og Kong
Duncan af Cumberland, hvem Knud i Forening med
de Danske eller Nordmændene i Dublin havde
bekriget, anerkjende hans Overherredømme. Det er i
det Hele meget sandsynligt, at Knud som Herre over
Norge har tiltaget sig Overherredømmet over de norske
Nybygder paa Shetland, Orkn- og Syderøerne, ja
maaskee endogsaa over de ellers uafhængige norske Riger
i Irland, hvoraf det da yderligere vilde kunne forklares,
at der er fundet Mynter af Kong Knud, prægede i
Irlands Hovedstad Dublin [1].
Kong Knud var nu paa sin Lykkes høieste Tinde.
Hans Herredømme eller i al Fald hans
Overherredømme udstrakte sig over største Delen baade af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
