Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig ham, og kort efter hyldedes han i det sydlige
Norge, i Viken. Kong Olaf, der havde holdt sig
inderst i Dramsfjorden med sine Skibe uden at vove
sig til at møde Knud, maatte begive sig ud af Landet
til Garderige eller Rusland, hvor han afventede bedre
Tider.
Knud var saaledes Enekonge over England, det
sydlige Skotland, Danmark og Norge. Men allerede
tidligere synes han at have ført Titel som Konge af
Norge, idetmindste at slutte fra det Brev, han paa sin
Romerreise skrev til sine Undersaatter, i hvilket han
ikke alene kalder sig Konge af Norge, men ogsaa af
en Deel af Sverige [1]. Dette Sidste er saameget mere
mærkeligt, som der gives Mynter af Knud den Store,
hvorpaa han kalder sig rex Svevorum, prægede i
Sigtuna af den samme Myntmester Thormod, som
ligeledes i Sigtuna har præget den samtidige svenske
Konge Anund Jacobs Mynter [2]. Dette tyder unægtelig
hen paa, at Knud den Store maa have staaet i et
mere overordnet Forhold til Sverige, end Historien
veed at oplyse. Til Statholder i Norge indsatte Knud
før sin Afreise Jarlen Hakon, som dog ikke længe
nød godt af sin Ophøielse. Thi da han i Aaret
1029—30 begav sig til England, for at ægte Knuds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
