Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRNSTJERNE BJØRNSON
eg
Få å
pr; he en o
PTR 7" pe br
AR
MT GE
å DB - Hageer, Ar GT —
fe kuet ÅS BL -
ne øm
PT
Fs rea
2
rv bør ENE
Pt TE ar IT fa -
Brev fra Bjørnstjerne Bjørnson ti! Bergliot Bjørnson i Paris:
16de juni 1889 om morgenen. Ønsker dig tillykke, ælskelige mænneskebarn! Alle flagene op på den
dejligste sommerdags-søndag! Hanen galer i det høje græss, kyllingene, det mindre kuld piper i ni-
stæmmigt kor i sit prægtige bur under staburstrappen, og det større over gårdsrummet, bægge under sine
mødres vise ledelse, sex griser synger bass og baryton borti grishagen, skjor og kråke holder syndig
leven like utenfor, under Bø smæld i smæld av skytterlaget, Erling er formann i, hæsternes klokker
toner nere fra «dalom», to hingster holder humøret oppe i stalden ved at knægge omkaps til en hoppe,
som står der sidste dag (den skal på sæteren i en bingsts varetægt); mor barberer sig (æller noget
lignende inne i sit allerhelligste der vi alle har avlagt henne besøk og ønsket tillykke, farmor går rundt
og nejer «gratulerer», Oline er kommet og går stillere æn en mus rundt og rydder, Karen har spist op
halvdelen av mors seks par strømper, og er hoven av skam og anger, Dagny tripper om i særken med
støvete ben æfter gårdsdagen, Erling går med sine forbundne fingre i vejret og tænker på at reise til
lensmannens for at fri til Marit (Karoline er kommet); Petter rejser æfter Keilhau, — og sol og fluesurr
og hanegal og stilped og flag — og din far, som skriver.
For oss og for all fremtid lever skuespillet sitt selvstendige liv som en
skjønn og dyp diktning, hvor det politiske har måttet vike i interesse for
det menneskelige. Det er forholdet mellem de to hovedpersoner, mellem
en svak, fin og lite levedyktig mann og en sterk altopofrende kvinne, som
nu fyller skuespillet. Dets bakgrunn av politisk kamp virker forferdende,
— så rå og ond og vill arter en politisk kamp sig i Norge. Og mot den
mørke bakgrunn trer Paul Langes fine menneskelighet frem, blek og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
