Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 DE STORE DIKTERE
Hundene vil ikke møde med glade hop,
men hyle og hænge med halen.
Og gaardens hester vil spidse øren,
vrinske glade mod stald-døren
og vente Ejndrides stemme.
Men den lyder ikke længer,
ej heller Ejnars skridt i svalen,
som ropte inn, at nu maatte alle reise sig,
for nu kom høvdingen!
De store stuer vil jeg stænge;
folkene vil jeg sende bort;
kvæg og hester vil jeg sælge,
flytte ud og leve ene.
Kjør langsomt; thi vi kommer tidsnok hjem.
Og dog slår det en når en igjen hengir sig til denne sterke og billed-
rike lyrikk, som er så norsk i det at den på en gang er så åpen og umiddel-
bar frisk og så tilbakeholden i følelsesuttrykket — hvor lite denne poesi
inneholder av intim bekjennende lyrikk. Bjørnson har intet av den fødte
lyrikers selvavslørende sinn, han lever mere for åpne dører i sin prosa enn
i sin poesi. Han bruker sjelden jeg-formen, og når han gjør det er diktets
jeg oftest en av hovedpersonene i hans fortellinger og diktet avstemt til
dennes følelsesliv. Andre stemningsdikte er rent billedlige og gir uttrykk
for en stemningssituasjon. I de ikke mange erotiske dikte som er preget
av en intim selvoplevd og ikke omdiktet stemning, er følelsen i dem enten
forbigående og flyktig eller alt glidd over i minnet. En slik flyktig
stemning fyller det inntagende Roma-dikt «O, vidste du bare»:
Ja, dersom du anede sligt,
jeg gik her og skrev dig et digt,
at netop det bølgende fløj
did op, du står yndig og høj.
Men’ ser du, den kunskab, den bør vi nok spare,
jeg længer vil fare, dig Himlen bevare, —
o, vidste du bare.
Og mere glede over skjønnheten, mere beundring enn elskovsstemning
er det i diktet «Den blonde Pige» med det vers som så levende maler full-
moden kvinnelig ungdom:
Jeg ælsker denne form, der gynger Jeg ælsker denne fod, som bærer
i takten af sin brude-sang, en sådan sejrens herlighed
som kraft og livs-lyst daglig synger igjennem ungdoms-modets sfærer
ud af sin unge, dunkle trang. imod den første kærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
