Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - strümpfen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strümpfen—Stück
Strümpfen vt 1. forsyne med strømper-,
trekke (ta) strømper pd-, rot gestrümpft
med (i) røde strømper, 2. agr. dele (aker)
pd tvers.
Strumpffabrik f strømpefabrikk.
-flicker(in) m, (f) = -stopfer(in). -form
f — -brett, -garn n strømpegarn. -halter
m strømpeholder, -handel m
strømpe-handel. -händler(in) m, (f)
strømpehand-ler(ske). -hose f (omtr.) trikotbukse.
-kugel / stoppekule. -nadel f
strikkepinne). -stopfer(in) m, (f)
strømpestop-per(ske). -stricker(in) m, (f)
strømpe-strikker(ske). -waren pl trikot-, ullvarer,
trikotasje, -warenhandel m ullvare-,
tri-kotasjehandel. -warenhändler(in) m, (f)
trikotasjehandler(ske). -weber m
strømpe-vever. -Weberei / = -Wirkerei, -wein m
F fryktelig sur vin. -Wirker m
strømpe-vever. -Wirkerei f 1. strømpevevning;
2. strømpeveveri. -wirkergarn n
strømpegarn. -wirkerstuhl m strømpevevstol.
Strunk m, -(e)s; -e* (dimin
Strünkchen, -lein) 1. (tykk, grov) stilk; kålstilk,
-stokk; soppstilk; 2. (tre)stamme, stubbe.
strunkartig,-f ör mig a stilkaktig,-formig.
strunkig a 1. med grov stilk, grovstilket;
2. grov, tykk; 3. treaktig, treet.
Strunse(l) f; -n F sjusket (skittenferdig)
kvinnfolk (kjerring): alte S.
Strunt (nedert.) m, -(e)s skrap, skrot.
Strunze(l) f; -n = Strunse(I).
strunzen vi (haben og sein) 1. gd og
drive, streife om, flanere; 2. = stronzen.
Strunzer m, -s; - landstryker.
Strunzerei f; -en praleri, skryt.
Strupfe, Strüpfe (sydt.) f; -n 1. stropp
(Strippe); løkke; 2. hdrtafs, -lugg.
strupfen (sydt.) 1. vt stryke (streifen);
trekke sammen med løkke; 2. vi skrumpe
sammen, krympe.
Strupfer (sydt.) m, -s; - = Überärmel.
Struppbart m stritt (lurvet) skjegg.
Struppe /; -n 1. krattskog; 2. salstropp,
salgjord.
struppiert a (om hest) halt pd forben.
struppig (struppicht) a 1 .stri, strittende,
børstet: struppiger Bart; 2. bustet, lurvet,
ukjemt, ugreid: struppiges Haar.
Struppigkeit f strihet osv.; bustethet osv.
Struw(w)elkopf m = Strobelkopf.
-peter m busteper.
Strych’nin n, -s stryknin.
Strychninsalz n, -säure /, -Vergiftung
f strykninsalt, -syre, -forgiftning.
Stubbe /; -n = Stubben.
Stübbe f; -n kullstubb, -subb, -støv.
Stubben m, -s; - (tre)stubbe.
I Stübchen n, -s; - 1. liten stue;
kammers; 2. fotvarmer.
II Stübchen n, -s; - (nordt. mdl før)
støb (3,ö liter).
2152 2 084
Stübchenvermieten n (barnelek) bytte
sete (plass, stol).
Stube /; -n 1. stue, dagligstue; kammer;
gute S. stasstue, bestestue; 2. (før) bastue.
Stübel n, -s; - = Stübchen 1.
Stubenälteste(r) m mil. befalingsmann
i kasernerum, brakkesjef, -arbeit f sj.
hjemmearbeide, -arbeiter m arbeider
(håndverker) som arbeider hjemme,
-arrest m stuearrest, husarrest (især mil.);
(skole) S. haben sitte igjen, -boden m
stuegulv, -bursche m stud. stue-,
værelse-kamerat. -decke f 1. gulvmatte; 2.
stue-loft, -tak. -dressur f stuedressur. -fliege
f alm. flue, husflue. -gefangene(r) m, f
stuearrestant. -gelehrsamkeit f
stuelær-dom. -gelehrte(r) m, f stuelærd,
-genösse m værelsekamerat. -gerät n møbel.
-gymnastik f stuegymnastikk. -haft f =
-arrest, -hocker m inne-, hjemmesitter,
stuegris. -hockerei f innesitting. -luft f
innestengt luft. -mädchen n, -magd f
stuepike, -maler m dekor asjonsmaler.
-mensch m = -hocker. -ofen m stueovn,
kakkelovn, -orgel / husorgel, stueorgel.
-schlüssel m stuenøkkel. stubenslech a
syk av innesitting. Stubensitzen n =
-hockerei. -sitzer m — -hocker. -tür(e) f
stuedør, -uhr f stueur, veggur, -vogel m
fugl i bur. -wärme f stuevarme.
Stüber m, -s; - 1. (før) styver (mynt);
2. nesestyver; 3. lett rus.
Stüblein n, -s; - = Stübchen.
Stübling m, -s; - = Stubenhocker.
I Stuck m, -(e)s ark. stukk
(Gips-mischung für Wandbekleidung).
II Stuck n, -(e)s; -e dial. vulg. =
Stück.
Stück n, -(e)s; -e 1. stykke, bete, bit,
bruddstykke, del, avsnitt: ein S. Brot, Papier;
zwei S. Kuchen; auserlesene Stücke; aus
vielen Stücken bestehen; in Stücke
zerbrechen; in Stücke fallen, hauen,
schlagen; in tausend Stücken; ein S. aus
einer Rede, in einer Sammlung; ein S.
(nummer) einer Zeitung; S. für S.; ein
gutes, schweres S. Arbeit; ein gutes S.
Geld en god sum penger; ein schweres S.
Geld en veldig masse penger; ein elendes
S. Geld en fillesum; einen ein gutes S.
Weges begleiten; es ist ein tüchtiges S.
(Weges) bis dahin; er ist ein S. von
(noe av) einem Gelehrten, von einem
Dichter; 2. fig. stykke, del, henseende: in
allen Stücken zuverlässig; in diesem
Stücke i denne henseende; in einem
Stücke überragt er uns; in vielen
Stücken; sich (dat) grosse Stücke
einbilden ha store tanker om sig selv; grosse
Stücke auf einen, etwas halten sette
stor pris pd en, noe; 3. (helt) stykke (for
sig): ein S. Land; ein S. Rasen en gress-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
